Michael Jordan sælger NBA-hold: Scorer 18 milliarder kroner
Den 60-årige Michael Jordan bliver ca. 20 milliarder kroner rigere efter at han torsdag har solgt NBA-klubben Charlotte Hornets.
Michael Jordans har solgt sin aktiemajoritet til en gruppe ledet af Rick Schnall og Gabe Plotkin, det blev offentliggjort torsdag.
"Jeg er begejstret for at kunne give tøjlerne videre til to succesrige, innovative og strategiske ledere i skikkelse af Gabe og Rick," sagde Jordan i en erklæring udsendt torsdag.
"Jeg ved, at Hornets-organisationen er i gode hænder på vej fremad. Jeg er spændt på holdets fremtid og vil fortsætte med at støtte organisationen og samfundet i min nye rolle i de kommende år."
Jordan, hvis funktion som aktiemajoritetsejer slutter efter 13 år, vil fortsat have en minoritetsandel i holdet. Den tidligere Chicago Bulls stjerne overtog aktiemajoriteten for ca. 1,8 milliarder kroner i 2010.