Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

NBA-profil storspiller og tilslutter sig særlig duo: Offensivt niveau uden for kategori

Ritzau
Tyrese Haliburton har spillet i Indiana Pacers, siden han i 2020 blev valgt som spiller nummer 12 i NBA's draft af netop Pacers.
Tyrese Haliburton har spillet i Indiana Pacers, siden han i 2020 blev valgt som spiller nummer 12 i NBA's draft af netop Pacers.Andy Lyons/Getty Images North America/Getty Images via AFP
Mindst 20 point og 20 assists i to kampe i træk. Som den kun tredje spiller i NBA-historien tilsluttede Indiana Pacers' Tyrese Haliburton sig natten til søndag dansk tid gruppen af spillere, der havde præsteret det.

Og det er en prominent duo, som Haliburton tilslutter sig.

Assistkongen John Stockton, der har rekorden for flest assists i historien med 15.806, og Los Angeles Lakers-legenden Earvin 'Magic' Johnson er de to eneste, der tidligere har lavet samme bedrift.

Stockton præsterede det i 1984, mens Magic Johnson leverede de imponerende tal i 1990. 33 år senere har 23-årige Haliburton nu altså tilsluttet sig de to legender.

Natten til fredag dansk tid satte Haliburton 20 point og 21 assists på tavlen i Indiana Pacers' sejr på 120-104 over Chicago Bulls.

Natten til søndag dansk tid toppede Indiana Pacers-profilen så den bedrift, da han præsterede 22 point og 23 assists, da holdet slog New York Knicks 140-126.

"Hans offensive niveau er uden for kategori," siger Haliburtons træner, Rick Carlisle, efter kampen mod Knicks ifølge NBA.com.

Det var ikke den eneste rekord, som Haliburton leverede. De 23 assists i kampen mod Knicks var samtidig en tangering af klubrekorden for flest assister i en kamp.

"Jeg vidste ikke, at 23 var klubrekorden, ellers havde jeg jagtet assist nummer 24," siger Haliburton efter kampen.

"Hver gang ens navn bliver bragt op sammen med legender, så er det fantastisk," siger han.

Med de seneste kampes imponerende tal har Haliburton bevæget sig op på 12,8 assists i gennemsnit per kamp i indeværende NBA-sæson, hvilket er flest af alle.