Belgisk landsholdsspiller skal være med til at sikre Arsenal mesterskabet
Arsenal har forstærket truppen frem mod den sidste halvdel af sæsonen, hvor klubben håber at hjemføre sit første engelske mesterskab siden 2004.
Premier League-klubben skriver på sin hjemmeside, at den belgiske landsholdsspiller Leandro Trossard er hentet i Brighton og har fået en "langvarig" kontrakt, som ikke udpensles nærmere.
28-årige Trossard har i denne sæson spillet 16 ligakampe og scoret syv mål for Brighton.
Han er også fast inventar på det belgiske landshold og var for nylig med i holdets alle tre VM-gruppekampe, der førte til en overraskende tidlig afsked med turneringen.