Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Bengals slår Bills og er klar til AFC-finalen - 49ers også videre efter sejr over Cowboys

Ritzau
Opdateret
Bengals slår Bills og er klar til AFC-finalen - 49ers også videre efter sejr over Cowboys
Bengals slår Bills og er klar til AFC-finalen - 49ers også videre efter sejr over CowboysTIMOTHY T LUDWIG/GETTY IMAGES NORTH AMERICA/Getty Images via AFP
Der er kamp om pladserne til Super Bowl. Nu er de fire hold fundet, der skal spille AFC- og NFC-finaler, som er den sidste kamp inden Super Bowl.

Cincinnati Bengals satte søndag Buffalo Bills til vægs på Orchard Park i den amerikanske delstat New York, da de vandt 27-10.

De to hold tørnede søndag sammen på en sneklædt bane i New York.

En af de Bengals-spillere, der gjorde sig positivt bemærket, var Joe Burrows, der stod bag to touchdowns i sejren.

Burrows har nu fem sejre i slutspilskampe. Det er det samme som alle klubbens tidligere quarterbacks sammenlagt ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Også Joe Mixon fra Bengals skilte sig positivt ud ved at lave et touchdown i kampen.

Josh Allen, der er quarterback for Buffalo Bills, er en af NFL's store stjerner, men søndag kunne han ikke forhindre Bengals i at vinde. Det betyder, at Bengals nu er i AFC-finalen for andet år i træk.

Holdet fra Cincinnati skal møde Kansas City Chiefs i AFC-finalen. Det er den samme modstander, de mødte og besejrede 27-24 sidste år. Den kamp skal spilles søndag i Kansas.

Sejren sidste år betød, at Bengals spillede i Super Bowl, som de tabte til Los Angeles Rams.

49ers klar til NFC-finalen 

San Francisco 49ers ekspederede Dallas Cowboys ud af slutspillet natten til mandag. 

Det var en spændende affære, da San Francisco 49ers bookede billetten til NFC-finalen. 

49ers og Cowboys spillede en tæt kamp, hvor holdene var helt lige med stillingen 9-9 efter tredje quarter.

I fjerde quarter trak 49ers dog fra og vandt den sidste periode af kampen med 10-3. De fik dermed den samlede sejr på 19-12.

Holdet fra San Francisco skal derfor spille NFC-finale mod favoritterne fra Philadelphia Eagles. Kampen spilles søndag klokken 21:00 dansk tid.

De to Super Bowl-hold skal derfor findes mellem Kansas City Chiefs og Cincinnati Bengals i AFC-finalen og Philadelphia Eagles og San Francisco 49ers i AFC-finalen.