Benzema siger farvel til Real Madrid med straffescoring
Real Madrid endte på andenpladsen efter at have spillet uafgjort med Athletic Bilbao.
Kampen endte 1-1, og Reals ene mål blev leveret af målkongen Karim Benzema, der i sin sidste kamp for klubben scorede på et straffespark.
Atlético Madrid kunne med en sejr have snuppet andenpladsen for næsen af naboerne fra Real, og sådan så det også ud til at ende. Mod Villarreal førte Atlético 2-1, indtil Jorge Pascual udlignede dybt inde i tillægstiden, så kampen endte 2-2.
Dermed forblev det status quo mellem de to Madrid-hold, der startede og sluttede søndagen med et point imellem sig.
Senere søndag aften blev det afgjort, at Valladolid efter kun en enkelt sæson i La Liga i denne omgang rykker ned igen. Dermed følger holdet med Espanyol og Elche ned i næstbedste række.
Espanyol og Elche var inden søndagens afsluttende kampe sikre på at rykke ned, mens en række hold kunne ende på 18.-pladsen.
Den både startede og sluttede Valladolid dagen på efter at stort set alle de hold, der var i fare - inklusive Valladolid - spillede uafgjort.