Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Lewandowski med tårer i øjnene: Min barndomsdrøm gik endelig i opfyldelse

Ritzau
Lewandowski med tårer i øjnene: Min barndomsdrøm gik endelig i opfyldelse
Lewandowski med tårer i øjnene: Min barndomsdrøm gik endelig i opfyldelseProfimedia
Målmaskinen Robert Lewandowski har prøvet meget i sin karriere, men målet mod Saudi-Arabien lørdag fremkaldte alligevel store følelser.

Det var således angriberens første scoring nogensinde ved en VM-slutrunde, og han fik samtidig revancheret sig for sit brændte straffespark mod Mexico i den første gruppekamp.

Det fremkaldte tårer i øjnene på veteranen efter slutfløjtet.

"Min barndomsdrøm gik i opfyldelse", siger Lewandowski ifølge AFP. "Jo ældre jeg bliver, jo mere emotionel bliver jeg. Jeg er klar over, at det måske er min sidste VM-slutrunde, og jeg ville gerne kunne sige, at jeg har spillet og scoret ved et VM."

"Resultatet var det vigtigste, men det var fantastisk at få begge dele", siger den 34-årige Barcelona-profil. Polen slog Saudi-Arabien 2-0 og har nu fire point i gruppen.

Polens landstræner, Czeslaw Michniewicz, hylder Lewandowski, men påpeger også, at stjernen kunne have lavet endnu flere mål. "Det er en skam, at han var uheldig. Han ramte også stolpen og havde en friløber, hvor målmanden mirakuløst parerede bolden. Han kunne have lavet et hattrick."

"Vi er lige så glade på hans vegne, som vi var bekymrede for ham efter det misbrugte straffespark", siger Michniewicz ifølge Reuters.

Målmand Wojciech Szczesny storspillede med tre store redninger i sejren over Saudi-Arabien, og det glæder landstræneren, at flere af de polske profiler byder ind.

"Det er en fornøjelse at arbejde med en spiller af Roberts klasse, men ingen spiller kan vinde kampe alene. Vi viste, at der er power på holdet - startende med Wojciech Szczesny og sluttende med Robert i angrebet." Polen møder i sin sidste gruppekamp onsdag Argentina.