Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Bizar offside koster United ultravigtigt mål mod Brighton: Taber kamp i overtid

Flashscore
Bizar offside koster United ultravigtigt mål mod Brighton: Taber kamp i overtid
Bizar offside koster United ultravigtigt mål mod Brighton: Taber kamp i overtidProfimedia
Manchester United tabte deres fjerde kamp ud af de sidste fem mod Brighton, da en sen scoring i overtiden af Joao Pedro gav hjemmeholdet en 2-1 sejr hjemme på Amex Stadium.

United vil specielt ærgre sig over en hændelse i anden halvleg, hvor Joshua Zirkzee fik knæet på en afslutning fra Alejandro Garnacho som allerede var på vej i mål, som gjorde at målet blev annulleret for offside.

Længe så det ud til at skulle ende i en pointdeling tidligt lørdag eftermiddag mellem Brighton og Manchester United, men dybt inde i dommerens tillægstid dukkede Joao Pedro op og sikrede hjemmeholdet tre point.

Brighton fastholdt trykket efter et hjørnespark, og til sidst endte et indlæg hos en helt fri Joao Pedro, der i det 95. minut ikke svigtede og sikrede en 2-1-sejr.

Forinden havde det været en kamp, der langtfra havde været et festfyrværkeri.

Særligt første halvleg havde ikke meget underholdning.

Danny Welbeck åbnede scoringen mod sin gamle klub, mens Uniteds unge kanttalent Amad Diallo en halv time før tid bragte balance i regnskabet.

Mod slutningen levede opgøret en smule op. Hjemmeholdet jagtede mest de tre point og blev i tillægstiden belønnet.

Brighton - Manchester United - Spiller-karakterer
Brighton - Manchester United - Spiller-karaktererFlashare

Dermed har Brighton to sejre i de første to kampe, mens United fortsat har tre point. Det er de to eneste hold i ligaen, der indtil videre har været i aktion to gange.

I en taktisk første halvleg uden meget underholdning viste hjemmeholdet først farlighed.

Efter lidt over en halv time kom værterne i front på en af første halvlegs få chancer. Uniteds Harry Maguire og den nyerhvervede back Noussair Mazraoui gik fejl af hinanden, og det straffede Brighton.

Kaoru Mitoma stod fri bagest i feltet og udnyttede United-kokset med at spille Danny Welbeck fri foran mål, og den tidligere United-angriber svigtede ikke.

I anden halvlegs begyndelse var United-holdet fortsat tandløst.

Brighton spillede sig frem til flere fine muligheder, hvor den største tilfaldt Welbeck, der efter et hjørnespark headede på overliggeren.

Værterne manglede dog skarpheden, og det kostede.

Uniteds unge kant Amad Diallo blev spillet i dybden. Han drev bolden ind i hjemmeholdets felt og sendte med venstrebenet bolden i nettet via en Brighton-midtstopper.

Efter udligningen åbnede kampen en smule mere op i begge ender.

20 minutter før tid troede Alejandro Garnacho, at han havde bragt gæsterne på sejrskurs, men hans afslutning ramte på målstregen ufrivilligt angriberen Joshua Zirkzee, der akkurat var gledet ind i en offsideposition.

Som afslutningen nærmede sig var det Brighton, der investerede mest i offensiven, og i tillægstiden var der gevinst.