Blev stukket ned ved et tilfælde: Nu er spansk midtstopper tilbage på træningsbanen
Det oplyser den 29-årige spanier på Twitter med billeder og teksten "skridt for skridt".
Den centrale forsvarsspiller er tilbage, efter at traumelægerne på hospitalet i Milano har genopbygget to muskler i ryggen på ham.
Ingen vitale organer tog skade, og Marí var derfor ikke i livsfare som følge af knivstikkeriet.
Marí, som spiller sammen med danske Christian Gytkjær i Monza, var i selskab med sin kone og søn i supermarkedet, hvor overfaldet fandt sted.
En 47-årig boliviansk statsborger, som arbejdede i supermarkedet, blev stukket ihjel, imens en anden ansat og fire andre kunder også kom til skade.
Italiensk politi anholdte en 46-årig italiensk mand efter overfaldet. Knivstikkeriet blev udført med en køkkenkniv, som befandt sig i butikken, hvor Marí blev stukket ned.
Marí er i indeværende sæson udlånt til Monza fra Premier League-klubben Arsenal.