Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Bo Henriksens rasende pause-snak tiltrak journalister, da FC Zürich fik stryg

Svend Bertil Frandsen
Bo Henriksens rasende pause-snak tiltrak journalister, da schweiziske mestre fik stryg
Bo Henriksens rasende pause-snak tiltrak journalister, da schweiziske mestre fik strygProfimedia
Bp Henriksens pausesnak til sine spillere fra FC Zürich nåede så voldsomme decibel, at det tiltrak lokale journalister, da de schweiziske mestre lørdag aften måtte lægge ryg til et nederlag på 1-4 til FC Luzern

Ifølge den scweiziske avis "Blick" er det nemlig kun meget få arkitektoniske foranstaltninger, der adskiller gæsternes omklædningsrum med journalisternes presselokale på Luzern's Swissporarena. Og det var derigennem, at den samlede schweiziske presse lydmæssigt var meget tæt på begivenhedernes centrum, da den joviale fynbo på det nærmeste var ved at brænde omklædningsrummet af, da FC Zürich måtte se hjemmeholdet gå til pause med en 2-1 føring.

Da en journalist på pressekonferencen konstaterede, at Henriksens ord tilsyneladende ikke havde nyttet noget i pausen, sagde Bo Henriksen blot: "Nej."

Det fik så de schweiziske journalister til at spørge om, hvad der i hele taget var blevet sagt i omklædningsrummet, men det svarede Bo Henriksen ikke på. I stedet sagde han: "Målet til 3-1 dræbte os. Det var klart den ringeste præstation i denne sæson, og den eneste kamp i min tid som træner hernede, hvor alt vi gjorde var uden kvalitet. Der var ingen kraft, ingen energi, ingen tro. 1-4 var fuldt fortjent. Ja, vi ville endda have fortjent at tabe mere", sagde Bo Henriksen.

FC Zürich, der er forsvarende schweizisk mestre, ligger efter 28 kampe på en 8.plads i den schweiziske liga.