Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Brøndby sælger norsk forsvarsspiller til Viking FK

Henrik Heggheim er færdig på Vestegnen.
Henrik Heggheim er færdig på Vestegnen.Profimedia
Henrik Heggheim har denne fredag skiftet Brøndby ud med Viking FK i hjemlandet.

Det lignede længe, at Brøndby havde skudt papegøjen, da Henrik Heggheim gjorde sit indtog på Brøndby-holdet. Den norske stopper blev hentet til klubben efter mesterskabet i 2021, og han fik en fremragende start i klubben. Efter en solid debut på udebane mod mægtige Lyon i Europa League-gruppespillet, var Heggheim mere eller mindre fast mand resten af efteråret 2021. 

Desværre for Brøndby og Heggheim blev den lovende start skiftet ud med skader og mange svingende præstationer. Derfor har klubben nu valgt at sælge den 23-årige forsvarsspiller tilbage til Viking, som de også købte ham fra. 

Brøndby IF's fodbolddirektør, Carsten V. Jensen fortæller til klubben hjemmeside, at transferen var på rette tid for alle parter.

"Henrik Heggheim har gennem sin tid i Brøndby IF altid optrådt med stor professionalisme og dedikation og derigennem opnået stor respekt blandt holdkammerater og trænere i klubben, men Henrik fik aldrig den spilletid, som alle parter havde håbet. Nu ønsker vi Henrik alt det bedste, og vi glæder os over, at Henrik nu får chancen for at vise sig frem i nye, men også velkendte rammer, tilbage i Viking."

Heggheim har ikke været på banen for Brøndby i denne sæson, men nåede i alt 42 kampe for for klubben.

I Viking skal han kæmpe med i toppen af Eliteserien, da klubben i skrivende stund indtager andenpladsen i tabellen.