Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Bredsdorff-Larsen: Mikkel Hansens dårlige efterår kan blive Danmarks fordel

Bredsdorff-Larsen: Mikkel Hansens dårlige efterår kan blive Danmarks fordel
Bredsdorff-Larsen: Mikkel Hansens dårlige efterår kan blive Danmarks fordelAnders Kjærbye/Scanpix
Tidligere assistent-træner for det danske håndbold-landshold, Peter Bredsdorff-Larsen siger til flashscore.dk, at det kan blive til Danmarks fordel, at Mikkel Hansen har haft et skidt efterår for Aalborg.

Efteråret 2022 vil sandsynligvis ikke få en speciel plads i Mikkel Hansens scrapbog, når han engang ser tilbage på sin aktive karriere. Venstre backen fra Helsingør har bestemt ikke været oppe i sit normalt velsmurte gear, og selv om aalborgenserne stadig er med i Champions League, så har Mikkel Hansen slet ikke haft den samme selvtillid, som eller plejer at præge hans spil i et efterår, hvor nordjyderne bl.a. tabte seks kampe i streg. 

Mens Mikkel Hansen ikke rigtig selv har kunnet give nogen forklaring på den manglende form, har Aalborg-træner Stefan Madsen taget sin del af ansvaret på sine skuldre, og forklaret at aalborgenserne simpelthen har været for dårlige til at bringe Mikkel Hansen i situationer, hvor han for alvor føler sig tryg og hvor han har kunnet bruge sine styrker. 

Men på trods af Mikkel Hansens falmede efterår er den nuværende træner for Færøerne og tidligere træner for BSV, Peter Bredsdorff-Larsen, slet ikke bekymret for at Mikkel Hansen ved det kommende VM igen vil levere på tidligere tiders niveau.

Mikkel Hansen har haft et skidt efterår i Aalborg
Mikkel Hansen har haft et skidt efterår i AalborgKent Rasmussen/Ritzau

"Vi har typer på landsholdet der kan hjælpe Mikkel"

"Jeg er slet ikke bekymret for Mikkel Hansens form. Han har skullet finde sig selv i en ny sammenhæng i Aalborg og det faktum, at han ikke har haft det allerbedste efterår deroppe kan vise sig at være en inspiration for ham til at vise, hvad han kan", siger Peter Bredsdorff-Larsen, og påpeger, at Nikolaj Jacobsen og hans spillere har en meget stor forståelse for, hvordan man gør Mikkel bedst.

"Der er typer på landsholdet, der kan hjælpe Mikkel, ikke mindst Mathias Gidsel, som kan skabe de rum, som Mikkel Hansen trods alt også har brug for, så det er jeg fuld af fortrøstning omkring."

Et indslag på TV2 lægger op til VM-slutrunden med ordene: "Godt det ikke er os, der skal spille mod os", og sandt at sige, har Danmark sjældent været så stor favorit til en slutrunde som til VM 2023. 

Og skal man tro bookmakerne, bliver det danske VM-hattrick en realitet. Alle oddssættere har Danmark som favorit, og hos Danske Spil oplyser man, at Danmark aldrig før har været så stor favorit ved VM. Således giver man blot odds 2,4 på dansk triumf. Med andre ord får man 24 kroner tilbage per satset tier i tilfælde af guld til Nikolaj Jacobsens tropper.

Simon Pytlick har givet truppen endnu større bredde
Simon Pytlick har givet truppen endnu større breddeClaus Bech/Scanpix

"Vi havde kunne lave flere VM-landshold"

I følge Peter Bredsdorff-Larsen går Danmark også ind til slutrunden som klare favoritter. 

"Danmark er klart det stærkeste land målt på bredden. Vi kunne godt lave flere landshold, der kunne spille med i mellemrunden, så selvfølgelig er Danmark blandt favoritterne til en medaljeplads", siger Bredsdorff-Larsen.

"Man kan pege på mange positioner, men den helt afgørende position i håndbold er trods alt på målmandsposten, og det er der, at Danmark er ekstraordinært dygtige. Kigger man konkret på Danmark, så er Danmark storfavorit i alle kampe til og med mellemrunden, det er indiskutabelt."

Den tidligere assistent-træner for Ulrik Wilbek, forklarer yderligere at Danmarks favorit-status før slutrunden også er relateret til det faktum, at Nikolaj Jacobsens trup har fået endnu flere strenge at spille på i forhold til tidligere slutrunder.

"Vi har fået endnu flere dygtige gennembrudsspillere med i form af Simon Pytlick og Lasse Møller, så vi er blevet stærkere på den front i forhold til, at det før meget har været Mathias Gidsel, Jacob Holm og Rasmus Lauge. Så hvis vores umiddelbare opstilling eller visse af vores profiler ikke fungerer på dagen, så har vi andre patroner i bæltet", siger Peter Bredsdorff-Larsen.

Danmark spiller sin første kamp ved VM-slutrunden fredag kl. 20.30 mod Belgien.