Brian Priske retter hård kritik mod medierne: Journalister og eksperter forstår ikke fodbold
For Ifølge den tidligere landsholdsspiller og træner for FC Midtjylland og Royal Antwerpen har journalister og eksperter ikke den fjerneste forståelse for spillet:
"Når en eller to journalister skal bedømme dusinvis af spillere, så går det aldrig godt. Det er totalt subjektivt, og jeg kommer ikke til at spilde min tid på det."
"I det hele taget bruger jeg så lidt tid som muligt på at læse, hvad der bliver skrevet om os. Måske.kommer jeg til at pisse et par journalister og fodboldeksperter af, men jeg synes virkelig ikke, de forstår fodbold", siger Priske således.
På trods af at Priske blev sendt ud af kvalifikationen til FC København, har Priske og assisten-træner Lars Friis høstet masser af lovprisninger for den måde, de har gjort Sparta Prag til et mandskab, der i øjeblikket dominerer den tjekkiske liga, og indtager toppen af tabellen.
Men Priske er absolut ikke glad for den måde, hvorpå folk med tilsyneladende begrænset viden om spillet pludselig karakterises som eksperter. Rent faktisk foretrækker Priske den akademiske tilgang til spillet frem for influencere´s overfladiske tankegang. Og Priske vil heller ikke karakterisere fodboldspillere som eksperter selv om de har spillet på topplan.
"Hvis nogen kvalificerer til en ekspertrolle, fordi de har spillet 10-15 år tilbage, er det forkert. Jeg har mere respekt for folk med akademiske uddannelser, der skriver afhandlinger om fodbold. Men folk vil hellere lytte til influencers end til akademikere.
"Og det er skadeligt for hele fodboldverdenen. Det er derfor, jeg ikke bryder mig om at læse medierne. De fleste fodboldspillere er fuldkommen professionelle, de lever fodbold 24 timer i døgnet og tilpasser alt efter det, og de har virkelig ikke brug for, at en eller anden, der ikke forstår fodbold, fortæller dem, hvad de gør forkert, og hvad de skal gøre bedre. Det var præcis det samme i Danmark og Belgien", siger Priske.