Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Brighton-japaner sender Liverpool ud af FA Cuppen

Ritzau
Mituma fejrer sit sejrsmål i overtiden.
Mituma fejrer sit sejrsmål i overtiden.GLYN KIRK/AFP
Brighton sendte søndag Liverpool ud af FA Cuppen efter en afgørelse i overtiden.

Japanske Kaoru Mitoma sørgede for en 2-1-sejr til værterne fra Brighton, der dermed er videre til ottendedelsfinalerne.

Mitoma modtog et indlæg to minutter inde i overtiden, hvor han snød et par Liverpool-forsvarere, inden han hamrede bolden op i nettaget.

Det er anden gang i træk, at Brighton driller Jürgen Klopps Liverpool-mandskab. For blot to uger siden vandt holdet fra den engelske sydkyst med 3-0 over Liverpool.

Gæsterne fik ellers en fin start søndag eftermiddag, da de tog føringen efter en halv times spil ved angrebstalentet Harvey Elliott.

Den 19-årige Liverpool-angriber modtog en stikning inde i hjemmeholdets felt fra stjernen Mohamed Salah og sparkede bolden forbi Jason Steele i Brighton-målet.

Keeperen fik godt nok benet på skuddet, men det var ikke nok til at hindre 1-0-scoringen til Liverpool.

Brighton svarede igen ti minutter senere, efter at Liverpool-forsvaret forærede bolden til Tariq Lamptey, der forsøgte sig med et langskud. Det blev afrettet af Lewis Dunk, der derfor blev tilskrevet udligningen til 1-1.

Kampen bølgede frem og tilbage mellem de to mandskaber, inden den 25-årige japaner Kaoru Mitoma slog til i overtiden.

Liverpool er inde i en skidt periode, efter at holdet i flere sæsoner har kæmpet med i toppen af engelsk fodbold. Klopps mandskab er placeret midt i Premier League-tabellen med 29 point for 19 kampe.