Bucks vandt niende kamp i træk mens Lakers gav LeBron James en pause
Los Angeles Lakers 106 – 115 Milwaukee Bucks
Giannis Antetokounmpo var ikke til at styre med 38 point, ti rebounds og seks assists, da Milwaukee Bucks tog niende sejr i træk.
Khris Middleton kom ind fra bænken og scorede 22 point for Milwaukee, samtidig bidrog Jrue Holiday med 18 point, syv rebounds og syv assists.
LeBron James, der natten til onsdag blev den mest scorende spiller i NBA’s historie, var ikke med i kampen mod Bucks på grund af en ankelskade. Dennis Schroder scorede 25 point, mens Anthony Davis sluttede med 23 point og 16 rebounds.
Lakers har nu tabt de seneste tre kampe og er placeret som nummer 13 i Western Conference.
Brooklyn Nets 116 – 105 Chicago Bulls
Spencer Dinwiddie var brandvarm for Nets, da han scorede 25 point i Brooklyns sejr over gæsterne fra Chicago.
Hjemmeholdet fra Brooklyn var bagud med fem, da de to hold gik i gang med fjerde quarter. Nets viste sig dog skarpe i den sidste del af kampen og vandt fjerde quarter med 37-21.
Nets vandt derfor efter to nederlag i træk og indtager femtepladsen i Eastern Conference.
Bulls ligger på niendepladsen i Eastern Conference, hvor de har 26 sejre og 29 nederlag.
Orlando Magic 115 – 104 Denver Nuggets
Wendell Carter Jr. scorede 19 point, da Orlando slog Denver natten til fredag.
Cole Anthony og Bol Bol scorede 17 point hver, da Magic vandt for tredje gang i fire kampe.
Denvers Aaron Gordon scorede en lavede 37 point og 13 rebounds, mens Nikola Jokic leverede 29 point og 12 rebounds. Det var dog ikke nok til at vinde kampen.
Atlanta Hawks 116 – 107 Phoenix Suns
Trae Young var flyvende natten til fredag, hvor han lavede 36 point, 12 assists og syv rebounds. Han var derfor med til at sikre Atlanta sejren over Phoenix Suns.
Phoenix’ Josh Okogie kom ind fra bænken og scorede 25 point. Deandre Ayton scorede 23 point. Ish Wainright scorede 17 point, og Chris Paul bidrog 15 point og otte assists fir Suns, som tabte efter tre sejre i træk.