Genialitet fra Federico Chiesa bag Juventus sejr nummer 8 i træk. Danilo blev matchvinder
Gæsterne havde bolden mest i de første 45 minutter, men Juventus havde de bedste chancer. Daniele Rugani havde den første efter 19 minutter på hovedstød efter et hjørnespark fra den argentinske verdensmester Angel Di Maria.
Di Maria var på færde igen efter 38 minutter, da han sendte Moise Kean igennem i dybden, men Udinese-keeper Marco Silvestri fik pareret til hjørnespark.
1. halvleg var ikke den mest intense fodboldkamp, og gæsterne havde mere end svært ved at skabe problemer for Juventus.
Efter pausen var billedet meget det samme. Efter 55 minutter skulle Silvestri igen hive en fornem redning frem.
Serbiske Filip Kostic brød igennem og afsluttede på den korte stolpe, og på returen var Manuel Locatelli tæt på.
Kort after var Adrien Rabiot tæt ved, men den franske landsholdspiller kunne ikke dreje bolden i mål fra en spids vinkel.
Juventus pressede og pressede og gæsterne lurede på kontramuligheder, uden for alvor at true hjemmeholdet.
Fem minutter før tid kom målet så der skulle vise sig at blive kampens eneste.
Indskiftede Leandro Paredes løftede bolden i dybden til ligeledes indskiftede Federico Chiesa, der elegant sendte bolden ind til Danilo, der med lethed kunne score sit første sæsonmål og bringe Juventus på 1-0.
Massimiliano Allegris tropper holdt hjem, og kunne notere sig deres 8. ligasejr i træk, og melder sig dermed for alvor ind i topkampen i Serie A.