Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Christian Eriksen tror på flere trofæer under Erik ten Hag

Ritzau
Forløsningen var stor efter sejren over Newcastle
Forløsningen var stor efter sejren over NewcastlePhoto by Glyn KIRK / AFP
Christian Eriksen lykønsker Manchester United-cheftræner Erik ten Hag efter søndagens sejr over Newcastle i Liga Cup-finalen.

"Én ting er at være i en finale - en anden er at vinde den. Så stort tillykke til ham", siger Christian Eriksen til Manchester Uniteds hjemmeside.

Manchester United vandt søndag 2-0 på nationalstadionet Wembley over Newcastle på mål af Casemiro og Marcus Rashford.

"Vi vil være i stand til at vinde trofæer, og han (ten Hag red.) giver os forudsætningerne for at gøre det", siger Christian Eriksen.

Christian Eriksen, der pådrog sig en ankelskade mod Reading i januar, måtte se kampen fra tribunen.

Efterfølgende har Christian Eriksen været stavnsbundet af krykker, men dem, afslører han, har han sagt farvel til.

"Jeg har det godt. Det er altid kedeligt at gå rundt med sådan en beskyttelsesstøvle og med krykker, men jeg har smidt krykkerne nu og går kun med støvlen på", siger han til klubbens hjemmeside.

Manchester Uniteds næste opgør er i FA Cuppen onsdag aften hjemme mod West Ham.