Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

City giver pengetrængte United lang næse på bøn om lift på privatfly til Ballon d'Or

Svend Bertil Frandsen
United fik et nej fra City på forespørgslen om Alejandro Garnacho og Kobbie Mainoo kunne få et lift til Paris.
United fik et nej fra City på forespørgslen om Alejandro Garnacho og Kobbie Mainoo kunne få et lift til Paris.Urbanandsport/NurPhoto/Shutterst / Shutterstock Editorial / Profimedia
I følge det engelske medie Daily Mail rettede Manchester United en forespørgsel til deres bitre rivaler Manchester City om to af deres spillere kunne få et lift til Ballon d'or uddelingen i et forsøg på at spare penge. Økonomisk trængte United bad City om lift for to spillere på privat jetfly til Ballon d'or

Manchester United spurgte angiveligt City om Alejandro Garnacho og Kobbie Mainoo kunne få et lift med det private jetfly, som City havde chartret for at fragte deres otte-mand store delegation til prisuddelingen i Paris mandag aften.  

Desværre for Old Trafford-klubben blev de informeret om, at der ikke var plads på flyet, og at de var nødsaget til at træffe alternative arrangementer.

United er midt i en række omkostningsbesparende foranstaltninger i kølvandet på ​​Sir Jim Ratcliffe og hans INEOS-gruppe's ankomst til Old Trafford tidligere på året.

Med de økonomiske besparelser blev det ikke anset som en god beslutning at skulle sende to spillere med privatfly til Paris.

I mændenes prisuddeling er Ruben Dias, Phil Foden, Erling Haaland og Rodri alle med i opløbet for City, mens det hos kvinderne er Yui Hasegawa, Lauren Hemp og Khadija Shaw.

I jagten på Kopa Trofæet, som gives til den bedste spiller under 21 år, er Citys brasilianske kantspiller Savinho blevet nomineret sammen med Garnacho og Mainoo.