Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Clara Tauson trækker sig fra kvartfinale i Luxembourg

Ritzau
Clara Tauson trækker sig fra kvartfinale i Luxembourg
Clara Tauson trækker sig fra kvartfinale i LuxembourgProfimedia
Clara Tauson har trukket sig fra sin kvartfinale i en ITF-turnering i Luxembourg.

Det fremgår af ITF's hjemmeside.

Den 20-årige dansker var som nummer 85 på verdensranglisten førsteseedet i turneringen og skulle fredag aften have mødt belgieren Hanne Vandewinkel, der er nummer 371 på verdensranglisten.

Men Vandewinkel står på ITF's hjemmeside til at være gået videre fra kampen, da Tauson har trukket sig. Endnu er der ikke en forklaring på hvorfor.

Tauson var onsdag tilbage i aktion efter halvanden måneds pause, og hun gjorde comeback med manér.

6-1, 6-1 vandt hun over Lesley Pattinama Kerkhove, inden det torsdag blev 6-0, 6-0 over belarusiske Yuliya Hatouka.

Forinden da havde Tauson holdt pause siden slutningen af september.

Her havde hun nået anden runde af Ningbo Open, hvor hun var oppe imod den tidligere topspiller Vera Zvonareva.

Men Tauson var tydeligt plaget af rygsmerter i løbet af opgøret, og i tårer trak hun sig kort inde i andet sæt.

Det var anden uge i træk, at Tauson måtte stoppe før tid, efter at hun ugen forinden havde trukket sig fra en turnering i Guangzhou, hvor hun kollapsede i varmen.