Comeback til legendarisk stigning og gensyn med nyklassiker: Alt om næste års Tour-rute

Hvis Jonas Vingegaard ønsker at forsvare sin gule trøje ved næste års udgave af Tour de France, skal han indstille sig på at cykle lige en lille smule længere, end det var tilfældet i år. 

Ruten for Tour de France 2023 blev således offentliggjort torsdag middag, og den byder på cirka 50 kilometer mere i alt, end løbet gjorde i sommer. 

Til gengæld er der kun 22 kilometers enkeltstart for rytterne, og de få kilometer der skal tilbagelægges på enkeltstartscyklen falder først i løbets tredje og sidste uge. 

Undervejs bliver der også comeback til en legendarisk målstigning, der i slutningen af 80'erne kastede en flot danske etapesejr, men som faktisk ikke er blevet brugt lige siden.

1. etape: Bilbao til Bilbao (182 km)

Det hele starter i Baskerlandet. I sommer var det København og Danmark, der var vært for Grand Départ, men næste år bliver Den Sorte Diamand altså udskiftet med Guggenheim-museet i den baskiske hovedby Bilbao. 

Her venter 182 kuperede kilometer, for der findes nærmest ikke andet terræn end kuperet terræn i Baskerlandet. Undervejs skal rytterne blandt andet forcere den 2 kilometer lange Côte de Pike, der stiger med 10 procent i snit. 

2. etape: Vitoria-Gasteiz til San Sebastián (209 km)

Anden etape fortsætter i Baskerlandet, og der er således lagt op til et par forrygende cykeldage med massevis af tilskuere på landevejene. Ligesom danskerne mødte talstærkt op langs landevejene i sommerens Tour-start, er baskerne kendt for at være tossede med cykelløb. 

Som skrevet er der nærmest ikke andet end kuperet terræn i denne del af Spanien, så også anden etapes 209 kilometer - i øvrigt længste etape overhovedet - bliver meget op og meget ned. Særligt Jaizkibel kommer med sine otte kilomter og 5,4 procent i snit til at drille de tungere ryttere inden målstregen passeres i den ekstremt pittoreske San Sebastián.

3. etape: Amorebieta-Etxano til Bayonne (185 km)

For tredje dag i streg går starten i det baskiske, men undervejs på den 185 kilometer lange tredje etape krydses grænsen mellem Spanien og Frankrig. 

De fleste af disse kilometer er flade, og det bliver således den måske første mulighed for løbets sprintere for at køre om sejren. 

4. etape: Dax til Nogaro (182 km)

Fjerde etape følger i tredje etapes fodspor. Også her er der tale om en ret så flad etape, når turen går østpå fra startbyen med det mundrette navn Dax til målstregen i Nogaro.

Mens det er første gang, at Nogaro er vært for en Tour-etape, har Dax ofte før haft det store Tour-cirkus forbi, senest som målby i 2006, hvor Óscar Freire slog Robbie McEwen og Erik Zabel på stregen.

5. etape: Pau til Laruns (165 km)

På Tourens femte etape møder rytterne for første gange for alvor bjergene. Her venter 165 kilometer med start i den legendariske Tour-by Pau, før etapens vinder skal findes i Laruns tæt ved den spanske grænse. 

Undervejs venter nemlig to hårde Pyrenæer-stigninger i form af Col de Soudet og Col de Marie Blanque, der byder på henholdsvis 15,1 kilometers stigning med 7,2 procent i snit og 7,7 kilometer med 8,6 procent i snit.

Efter at have passeret toppen af sidstnævnte bjerg rammer rytterne dog en nedkørsel, før målstregen i Laruns nås. 

6. etape: Tarbes til Cauterets-Cambasque (145 km)

Rytterne bliver i Pyrenæerne til løbets sjette etape. For efter startskuddet er lydt i Tarbes venter intet mindre end tre hårde bjerge for de startende ryttere. 

Først passeres Col d'Aspin med sine 12 kilometer og 6,5 procents gennemsnitlige stigning. Herefter venter mytiske Col du Tourmalet, Pyrenæernes højeste asfaltbelagte bjergpas, hvor Souvenir Jacques Goddet - en pris på præcis 5.000 euro - skal uddeles til den første rytter på toppen. 

Og sidst venter så opstigningen til målet i Cauterets-Cambasque. Etapen minder således til forveksling om Tourens 11. etape i 2015, hvor Rafal Majka kørte hjem i et flot soloudbrud foran irske Dan Martin. Næste år skal der dog køres højere op, end det dengang var tilfældet. 

Der er også gode danske erfaringer med Cauterets-Cambasque, for tilbage i 2003 vandt Michael Rasmussen sin første Grand Tour etapesejr, da han kørte alene hjem på Vuelta a Españas syvende etape. Dengang var opstigningen dog fra den spanske side.

7. etape: Mont-de-Marsan til Bordeaux (170 km)

Efter to benhårde dage i Pyrenæerne får løbets sprintere lidt at arbejde med på syvende etape, hvor 170 kilometer venter fra Mont-de-Marsan til Bordeaux. 

Netop Bordeaux har ofte været målby og vært for store sprinteropgør. I 2010 kæmpede Mark Cavendish om sejren - som han i øvrigt løb med - med navne som Alessandro Petacchi, Robbie McEwen og Óscar Freire. 

Erik Zabel har ligeledes vundet to gange i Bordeaux, mens også den frygtløse usbeker Dsjamolidin Abdusjaparov, også kendt som Terroren fra Tasjkent, vandt en etape med mål i Bordeaux tilbage i 1993. 

8. etape: Libourne til Limoges (201 km)

Hvis ikke syvende etape skal afgøres på målfoto mellem to af feltets allerhurtigste sprintere, kan det være at det bliver tilfældet på ottende etape, der starter i Libourne. 

Mål er nemlig i Limoges, og det var lige netop her i Limoges, at tyske Marcel Kittel og franske Bryan Coquard i 2016 var involveret i en uhyggeligt tæt sprinterduel, der med hiv og sving gik til tyskeren.

9. etape: Saint-Léonard-de-Noblat til Puy de Dôme (184 km)

Og så er vi fremme ved løbets niende etape, der byder på comeback til en vaskeægte klassiker af en stigning. For ikke siden 1988 har der været mål på Puy de Dôme - den yngste vulkantop i vulkankæden Chaîne de Puys, der er en del af Massif Central.

Dengang, i 1988, var det sågar med en dansk vinder, da Johnny Weltz kørte alene over målstregen 43 sekunder foran vesttyske Rolf Gölz. 

Selvom den legendariske stigning måske vækker minder hos mange danske iagttagere, så har målbjerget også en helt speciel plads i fransk cykelhistorie. Det var nemlig her, at et giganternes slag fandt sted i 1964, da Jacques Anquetil måtte kæmpe med næb og klør for at forsvare sin gule førertrøje mod angreb fra Raymond Poulidor. 

Anquetil formåede lige præcis at holde Poulidor bag sig, Pou-Pou manglede blot 14 sekunder. To dage senere, på Bastilledagen, konsoliderede Anquetil sin sejr på en enkeltstart i Paris' gader og henviste altså Poulidor, Den Evige Toer, til andenpladsen.

10. etape: Vulcania til Issoire (167 km)

Efter en enkelt hviledag venter en 10. etape, som meget let kunne være designet til danske Mads Pedersen. Etapens 167 kilometer er en knoldet omgang med start i Vulcania, en omdiskuteret forlystelsespark med fokus på de mange vulkaner i området, og mål i Issoire. 

I årets Tour de France vandt den tidligere danske verdensmester en enkelt etape, mens han to gange sluttede som treer.

11. etape: Clermont-Ferrand til Moulins (180 km)

Den knoldede 10. etape afløses af en ganske flad affære, når 11. etape løber fra Clermont-Ferrand nordpå, ud af Massif Central. 

Målbyen Moulins har traditionelt været vært for massespurter. Det har dog altid været i forårsløbet Paris-Nice, Løbet mod Solen, hvor Sam Bennett senest tog en sejr i 2019 foran Caleb Ewan og Fabio Jakobsen.

12. etape: Roanne til Belleville-en-Beaujolais (169 km)

Som det var tilfældet på 10. etape, venter der her en kuperet omgang cykelløb med start i Roanne.

Efter 169 kilometer skal vinderen så findes i Belleville-en-Beaujolais, beliggende i Rhône departementet, en yndet destination for vinentusiaster. Ligesom for Moulins bliver det dog første gang nogensinde, at Belleville-en-Beaujolais er målby.

13. etape: Châtillon-sur-Chalaronne til Grand Colombier (138 km)

Igen står den på bjerge på Tourens 13. etape. Det er en kort og eksplosiv etape, der venter rytterne, når starten går fredag 14. juli 2023 - altså på Bastilledagen. 

De franske ryttere vil altså stå formentlig stå i kø for at ramme dagens udbrud og forsøge at vinde på franskmændenes helt store festdag. Det var ganske vist ikke lige på Bastilledagen, men i 2019 vandt franske Thibaut Pinot netop på Grand Colombier i Tour de l'Ain.

Kun én gang tidligere har en Tour-etape haft mål på Grand Colombier, og det er faktisk kun ganske få år siden, i 2020. Dengang vandt Tadej Pogacar foran landsmanden Primoz Roglic. Undervejs knækkede den dengang forsvarende Tour-vinder, Egan Bernal, med rygproblemer og tabte over syv minutter til de to slovenere. 

14. etape: Annemasse til Morzine Les Portets du Soleil (152 km)

Rytterne bliver i bjergene for på 14. etape køres der fra Annemasse til Morzine. Undervejs møder rytterne et sandt hav af mindre bjerge.

Col de Saxel, Col de Cou, Col du Feu, Col de Jambaz, Col de la Ramaz, Col de Joux Plane. 

Særligt sidstnævnte kommer til at trække tænder ud med en gennemsnitlig stigning på 8,5 procent over 11,6 kilometer, før en hæsblæsende nedkørsel venter direkte ned til målet i Morzine. 

15. etape: Les Gets Les Portets du Soleil til Saint-Gervais Mont-Blanc (180 km)

Lad os sige det, som det er. Flere bjerge. Der er grundlag for nogle spektakulære tv-billeder, når 15. etape skal køres. Efter starten i Les Gets bevæger rytterne sig nemlig, i lidt af en bue, sydpå for at ramme målstigningen op til Saint-Gervais Mont-Blanc. 

I 2016 imponerede franske Romain Bardet med en sejr på målbjerget, mens Chris Froome uden de store problemer forsvarede sin gule førertrøje. 

16. etape: Passy til Cambloux (22 km enkeltstart)

Løbets eneste enkeltstart. Lidt mere end 20 kilometer skal rytterne køre alene, mod uret. Contre-la-montre, som franskmændene kalder den mentalt udfordrende disciplinen. 

Og det bliver næppe en enkeltstart der huer de tunge specialister, for det er 22 ganske kuperede kilometer der venter i bøjlerne. De skal blandt andet tackle 2,5 kilometer med 9,4 procent i stigningssnit, når Côte de Domancy venter kort før målstregen.

Netop Côte de Domancy kender franske cykelentusiaster muligvis, for det var netop denne stigning, der var hovedattraktionen, da Bernard Hinault in 1980 blev verdensmester.

17. etape: Saint-Gervais Mont-Blanc til Courchevel (166 km)

Tourens femtesidste etape byder på lidt af en nyklassiker. For Col de la Loze debuterede først som Tour-stigning på 17. etape i 2020, men hvilken debut der var tale om. 

Den 28,4 kilometer lange stigning lyder med sine 6 procent i snit ret så tilforladelig. Men man må ikke lade sig snyde, for efter en relativ nem start og sågar en nedkørsel forvandler Col de la Loze sig til et ubønhørligt monster på de afsluttende kilometer.

I 2020 vandt colombianske Miguel Ángel López på toppen af Col de la Loze. Næste år venter dog en lille nedkørsel for rytterne, når de først har passeret Col de la Loze, som bliver løbets højeste punkt. Målstregen er nemlig placeret i skisportsområdet Courchevel. 

18. etape: Moûtiers til Bourg-en-Bresse (186 km)

Efter den forfærdelige opstigning til Col de la Loze kan rytterne se frem til nogle fladere veje, når 18. etape ruller afsted fra Moûtiers til Bourg-en-Bresse. 

De sprintere, der har overleveret de høje og hårde bjerge, får her mulighed for at gøre Tom Boonen kunsten efter, for den legendariske belgier tog nemlig sejren i Bourg-en-Bresse tilbage i 2007.

19. etape: Moirans-en-Montagne til Poligny (173 km)

Endnu en god mulighed for sprinterne på løbets tredjesidste etape. Rytterne kører nordpå og rammer Poligny efter 173 fortrinsvis flade kilometer.

20. etape: Belfort til Le Markstein Fellering (133 km)

Hvis ikke løbet allerede er afgjort er her en sidste mulighed for at ændre på klassementet. 133 kilometer venter nemlig i Vogeserne i det nordøstlige Frankrig. 

Undervejs venter blandt andet Ballon d'Alsace, Col de Grosse Pierre og Petit Ballon, inden Col du Platzerwasel skal forceres kort før mål, som ligger i skisportsområdet Le Markstein.

Det var på netop disse stigninger, at Annemiek Van Vleuten tidligere på året satte alle sine konkurrenter til vægs i Tour de France Femmes, da hun smadrede blandt andre Demi Vollering og danske Cecilie Uttrup Ludwig.

21. etape: Saint-Quentin-en-Yvelines til Paris Champs-Élysées (115 km)

Denne 21. etape behøver næppe nogen nærmere introduktion. Som sædvanen foreskriver starter dagen lidt udenfor Paris, denne gang i Saint-Quentin-en-Yvelines, der for ganske nylig var vært for VM i banecykling. 

Herefter ruller rytterne ind mod Paris og Champs-Élysées, hvor løbet først for alvor begynder på omgangene på de legendariske brosten. 

Når rytterne passerer målstregen for sidste gang, vil de have tilbagelagt 3.404 kilometer gennem 6 franske regioner og 23 forskellige departementer - og måske står danske Jonas Vingegaard igen allerøverst på podiet?