Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Cykelchef savnede mere OL-metal: Vi fik ikke det, vi kom efter.

Flashscore
Cykelchef savnede mere OL-metal: Vi fik ikke det, vi kom efter.
Cykelchef savnede mere OL-metal: Vi fik ikke det, vi kom efter.Profimedia
Målet var tre cykelmedaljer, men det endte med én. Elitechef mener, målsætning var både ambitiøs og rigtig.

Målet om at levere tre medaljer i cykling til den danske medaljehøst ved OL var et godt stykke fra at lykkes.

Det erkender elitechef i Danmarks Cykle Union (DCU), Morten Bennekou, efter at konkurrencerne i banecykling er slut.

Han finder en lille smule trøst i, at det var Niklas Larsen og Michael Mørkøv, der lørdag med bronze i parløb på den olympiske velodrom sendte Danmarks medaljeantal op på ni.

"Vi fik ikke det, vi kom efter. Det hjælper på humøret, at vi bidrog med én medalje til den overordnede målsætning på 9 til 11 medaljer, så Danmark akkurat holder den. Ellers havde vi næsten følt os ene skyldige", siger Morten Bennekou.

"Det gav en god følelse at få den medalje, men det skal ikke skygge for, at vi kom efter mere", siger han.

På landevejen var håbene knyttet til Mads Pedersen og Cecilie Uttrup Ludwig, men de to danske topnavne fik en problematisk optakt til OL.

Uttrup Ludvig har nærmest været forfulgt at uheld i 2024, mens Mads Pedersen få uger før OL pådrog sig et brud på skulderen og udgik af Tour de France.

"Vi ved ikke, hvor meget det betød for Mads, men for hverken Mads eller Cecilie er det gået snorlige op til OL. Vi havde så ikke lige to andre, der kunne tage en medalje", siger elitechefen.

Uden en medalje på landevejen var det primært op til baneryttere at indfri målsætningen.

"Vi blev ramt lidt af, at vi havde sat en ambitiøs målsætning. Det skal vi gøre, når vi har taget tre medaljer til de foregående to OL. Medmindre der er sket grundlæggende ændringer, så skal man tro på, at man kan gøre det igen", siger elitechefen.

Ud over Michael Mørkøvs og Niklas Larsens bronze i parløb kan Bennekou dog kun få øje på et sted, hvor dansk cykling var tæt på en medalje. Det var i 4000 meter-holdforfølgelse.

Den danske kvartet tabte bronzefinalen til Italien, som ellers havde været langsommere end danskerne i de to første løb.

"Den medalje skulle vi have haft. Vi var bedre end Italien. Jeg ved godt, at det er noget pjat at sige, for italienerne fik medaljen. Men vi slog dem to gange, så den medalje var tæt på. Ellers har vi ikke rigtig været tæt på flere", siger Morten Bennekou.

I hverken BMX eller mountainbike var Danmark i nærheden af medaljer.

Den kommende tid skal elitechefen hjem og evaluere på legene i Paris, hvor banecykling og BMX har det største fokus i DCU.

"Banecyklingen og BMX er vores projekter. Her er det hos os, at atleterne har deres atlet-liv, og her kan vi beslutte at gøre tingene på en anden måde, hvis vi vil", siger Bennekou.