Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sent mål af Mbappe giver Frankrig 2-1 sejr: Danmark nu tvunget til sejr over Australien

Flashscore
Sent mål af Mbappe giver Frankrig 2-1 sejr: Danmark nu tvunget til sejr over Australien
Sent mål af Mbappe giver Frankrig 2-1 sejr: Danmark nu tvunget til sejr over AustralienProfimedia
Et mål fire minutter før tid fra Kylian Mbappe var nok til at give Frankrig en 2-1 sejr over Danmark i deres tredje møde på tre måneder. Danmark skal nu have en sejr i land i den sidste gruppekamp mod Australien for at gøre sig forhåbninger om at komme videre i turneringen. Frankrig er det første hold, der er kvalificeret til næste runde i tuneringen.

Da Danmark og Frankrig mødtes i VM-gruppespillet for fire år siden, var det en lang og målløs ørkenvandring - lørdag var det kun den tropiske temperatur på containerstadionet Stadium 974, der havde ørkenskær over sig.

Franskmændene pressede ihærdigt på gennem det meste af opgøret og følte sig næppe i fare for at lide årets tredje nederlag til Danmark. Symptomatisk for det store overtag var Kasper Schmeichel opgørets bedste dansker, men efter flere gode redninger var han prisgivet ved begge Frankrigs mål.

Danmark nød også godt af, at Kylian Mbappé og Antoine Griezmann høvlede hver sin kæmpe chance over mål.

En grim skade til Thomas Delaney og småskader til Simon Kjær og Andreas Skov Olsen var medvirkende årsager til, at Kasper Hjulmand måtte skifte hele fire spillere i sin startopstilling sammenlignet med den målløse premierekamp mod Tunesien tirsdag.

Kylian Mbappe
Kylian MbappeOpta by Stats Perform

Griezmann var Eriksens overfrakke

Havde den trio været i topform, havde Danmark formentlig kunnet gøre kampen tættere. I fraværet af Delaney spillede Christian Eriksen på den centrale midtbane. Den danske kreatør var dog iført en fransk overfrakke i form af Antoine Griezmann, der konstant kiggede sig over skulderen for at orientere sig om fynboens position.

Derfor fik Eriksen i ringe grad lov til at diktere det danske spil, og holdkammeraterne kæmpede længe med at sætte tre gode afleveringer i træk sammen på franskmændenes halvdel.

Mikkel Damsgaard og Andreas Cornelius var blandt de danskere, der havde en svær dag, og sidstnævnte blev pillet ud i pausen til fordel for Martin Braithwaite. Det gav lidt mere liv i Danmarks indtil da tamme offensiv.

Match statistik
Match statistikOpta by Stats Perform

Anføreren på bænk med lårproblemer

Anfører Simon Kjær var bænket som følge af lårproblemer. Afløseren Victor Nelsson gjorde det hæderligt i Danmarks bagkæde, Galatasaray-stopperens lange diagonalbolde i første halvleg var blandt de bedste danske indslag.

Danmark var dog sjældne gæster i Frankrigs felt frem til Andreas Christensens udligning i det 68. minut.

Joachim Andersen vandt den første duel efter et hjørnespark, og bolden røg over i feltets bageste område, hvor Andreas Christensen kastede sig frem og udlignede med Danmarks første VM-scoring i fire år.

En håndfuld minutter efter udligningen havde Jesper Lindstrøm chancen for at score et ufortjent føringsmål, men præcisionen manglede. Det samme gjaldt, da Martin Braithwaite forsøgte sig i det 81. minut.

Afbrænderne blev ekstra kostbare lidt senere. Kylian Mbappé løb bag om ryggen på Rasmus Nissen Kristensen, så franskmanden fra nært hold kunne dirigere et perfekt indlæg i mål med låret og sikre fransk avancement til ottendedelsfinalen.