Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danmarks curlingkvinder var aldrig tæt på sejren i kampen mod Norge ved VM

Ritzau
Danmarks curlingkvinder var aldrig tæt på sejren i kampen mod Norge ved VM
Danmarks curlingkvinder var aldrig tæt på sejren i kampen mod Norge ved VMProfimedia
Efter to sejre er Danmarks europamestre kommet ned på jorden ved VM i curling, der afvikles i svenske Sandviken.

Mandag tabte holdet med skipper Madeleine Dupont i spidsen 3-7 til Norge efter et opgør, hvor danskerne aldrig for alvor var tæt på sejr.

Norge scorede to point i hver af kampens første to ender, og med 4-0 på måltavlen var Danmark tvunget i offensiven. Men kvaliteten var fraværende.

Danskerne fik sat spredte point ind på kontoen, men kom aldrig tættere på end tre points afstand efter den skrækkelig åbning.

Danmark står efter mandagens nederlag noteret for to sejre og to nederlag i det indledende gruppespil, hvor alle møder alle og spiller i alt 12 kampe.

Herefter går nummer et og to direkte i semifinalen, mens nummer tre-seks spiller playoff svarende til kvartfinaler.

Schweiz, der har vundet de seneste tre VM-titler, har foreløbigt taget spidsen med fem sejre i fem kampe.

Herefter har Norge og Canada hentet tre sejre i fire kampe, og et større felt af hold har som Danmark to sejre og to nederlag.

Dupont og kompagni lagde ved VM ud med sejre over Japan og Skotland, inden de søndag tabte til Sydkorea.

Tirsdag morgen dyster danskerne mod Italien, mens det tirsdag aften går løs mod USA.