Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk badmintonspiller fortæller om svære forhold ved stor turnering i Malaysia

Flashscore
Dansk badmintonspiller fortæller om svære forhold ved stor turnering i Malaysia
Dansk badmintonspiller fortæller om svære forhold ved stor turnering i MalaysiaClaus Fisker/Ritzau Scanpix
Danske Line Kjærsfeldt fortæller til TV2 SPORT, at vinden i hallen til Malaysia Open er svær at finde ud af.

Super 1000-turneringen Malaysia Open er netop sat i gang, hvor mange af verdens bedste spillere deltager. Spillerne skal forsøge at udspille hinanden i jagten på titlen, men en usynlig spiller kan også have noget at sige.

Det er nemlig ikke unormalt, at vinden spiller en faktor i badminton-kampe. I den malaysiske hal skulle vinden angiveligt være utroligt svær at læse.

Danske Line Kjærsfeldt tog hul på turneringen tidligt tirsdag morgen, og hun fortæller til TV2 SPORT, at vinden er meget voldsom og utilregnelig.

”Nu har vi trænet her de sidste to dage, og det har været … altså jeg vil gerne sige, at det har været helt grotesk. Så tror man nogle gange, at der er sidevind, og så tror man, at bolden stopper, men så flyver den ud. Det er virkelig svært at finde ud af, så man skal godt nok holde hovedet koldt.”, siger Line Kjærsfeldt til TV 2 SPORT.

Desværre for danskeren blev det hendes eneste kamp ved Malaysia Open, da hun tabte i tre sæt til verdensetteren Akane Yamaguchi.

Flere danskere skal også i aktion tirsdag. Anders Antonsen vandt sin første kamp over kinesiske Hong Yang Weng, mens Viktor Axelsen og Rasmus Gemke mødes i et danskeropgør.