Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk bane-kvartet kunne øjne OL-finalen, men gik ned i slutfasen mod Storbritannien

Dansk bane-kvartet kunne øjne OL-finalen, men gik ned i slutfasen mod Storbritannien
Dansk bane-kvartet kunne øjne OL-finalen, men gik ned i slutfasen mod StorbritannienProfimedia
Danmarks hold i 4000 meter holdforfølgelsesløb må nøjes med at køre om bronze efter nederlag i semifinalen.

Danmarks forsvarende OL-sølvvindere i 4000 meter holdforfølgelsesløb for mænd må nøjes med at køre om OL-bronze i Paris efter nederlag til Storbritannien i semifinalen.

I bronzeduellen venter de forsvarende olympiske mestre fra Italien, mens briterne skal køre om guld mod Australien, som satte verdensrekord.

Det blev et dramatisk løb, hvor briterne lagde bedst ud, men hvor Danmark med omkring 1000 meter igen havde kørt sig i front med et sekund.

Som det var tilfældet i kvalifikationen mandag, kunne Tobias Aagaard Hansen, Niklas Larsen, Rasmus Lund og Carl-Frederik Bévort dog ikke holde kadencen i afslutningen, hvor briterne skruede en sidste tand på tempoet.

Det sendte dem op tæt på den nu tidligere verdensrekord, mens Danmark må nøjes med at køre om bronze. Danmarks tid lød på 3 minutter og 42,803 sekunder. Briterne kørte i 3 minutter og 42,151 sekund.

Nerverne og spændingen i kroppen var til at få øje på, da Carl-Frederik Bévort ikke kunne tøjle sin lyst til at komme afsted. Det resulterede i en tyvstart i første forsøg.

Den danske kvartet havde kvalificeret sig til semifinalen, også kaldet første runde, i tredjebedste tid.

Storbritannien mødte til dysten med næstbedste tid efter at have været et halvt sekunder hurtigere end danskerne i kvalifikationen.