Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk bronze: Emma Aastrand vinder tredje OL-medalje på klassisk distance

Dansk bronze: Emma Aastrand vinder tredje OL-medalje på klassisk distance
Dansk bronze: Emma Aastrand vinder tredje OL-medalje på klassisk distanceProfimedia
Emma Aastrand gav Danmark sin 7.medalje ved OL, da hun lørdag eftermiddag vandt bronze i 500 meter enerkajak. Det er hendes tredje OL-medalje på distancen.

De har ladet vente på sig, men dansk idræt er havnet i en sand medaljeregn på falderebet af OL i Paris.

Kajakroeren Emma Aastrand Jørgensen tog lørdag middag bronze i 500 meter enerkajak. Det er Danmarks fjerde bronzemedalje på tre dage og den syvende OL-medalje i alt.

Den 28-årige dansker var på forhånd anset som medaljekandidat, men konkurrencen er altid hård på 500-meteren, ikke mindst fra den newzealandske veteran Lisa Carrington, der vandt OL-guld for ottende gang.

Aastrand var placeret på bane syv ved siden af Carrington og lå på tredjepladsen midtvejs.

Mens Carrington trak fra og overhalede den førende ungarer Tamara Csipes, holdt Aastrand fast i tredjepladsen, selv om Aimee Fisher fra New Zealand trykkede godt på bagfra.

Det er den danske kajakstjernes fjerde OL-medalje i karrieren. Han vandt sølv på distancen i Rio de Janeiro i 2016 og fulgte op med bronze i Tokyo i 2021. Medaljesamlingen tæller også en OL-bronzemedalje på 200 meter, som ikke længere er på det olympiske program.

I Paris stillede hun også op i toerkajak sammen med Frederikke Hauge Matthiesen. Her lykkedes det duo ikke at tage en medalje.

Den danske duo er ellers regerende verdensmester, men kom end ikke i semifinalen. Det var en stor skuffelse for dem begge, men Emma Aastrand har med lørdagens medalje taget en form for revanche.

Tidligere lørdag vandt de danske håndboldkvinder bronze. Det samme gjorde taekwondokæmperen Edi Hrnic fredag aften og bryderen Turpal Bisultanov et døgn tidligere.

Derudover har Viktor Axelsen vundet guld i badminton, mens sejleren Anne-Marie Rindom og dressurholdet har taget sølv. Danmark er også sikret en medalje i herrehåndbold, hvor der spilles finale søndag.