Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk diskoskaster skuffer vildt og misser VM-finale

Dansk diskoskaster skuffer vildt og misser VM-finale
Dansk diskoskaster skuffer vildt og misser VM-finaleProfimedia
Danske Lisa Brix Pedersen skuffede søndag, da hun skulle forsøge at kvalificere sig til finalen i diskoskast ved VM i atletik i Budapest.

Inden konkurrencen var troen ellers på en finale for danskeren, der dog aldrig var i nærheden af en finaleplads.

Hun endte på en 12.-plads i kvalifikationen.

Første kast, der endte med at blive det længste, lå på 57,96 meter.

Danskeren skulle have været på den anden side af 60 meter, hvis det skulle blive til en finale.

"Jeg er vildt skuffet. Det er ikke et godt kast jeg rammer, og jeg formår ikke at bygge videre på det", siger diskoskasteren bagefter til DR Sporten.

"De sjove pladser går på over 60 meter, og der er mit bundniveau ikke endnu."

Andet kast kiksede for Lisa Brix, der kun endte på 53,58 meter, mens det tredje og sidste kast blev 56,14 meter.

Det er ikke mere end et par måneder siden, at Lisa Brix slog sin personlige rekord, da hun til DM i Aalborg i juni kastede 62,22 meter.

Senere søndag skal danske Annesofie Hartmann forsøge at gøre det bedre end Lisa Brix Pedersen, når hun også skal i aktion i diskoskast.

Der er også dansk islæt at finde, når 400-meterløberen Gustav Lindholm skal forsøge at kvalificere sig til semifinalen i det indledende 400-meterløb.