Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk medaljesluger rejser sig efter skuffelse og vinder VM: Jeg var slukket i går

Flashscore
Tobias Aagaard på podiet
Tobias Aagaard på podietMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tobias Aagaard rejste sig efter en skuffende omnium finale og vandt VM i udskilningsløb. Det havde dog været en tung lørdag aften og nat. Det fortæller han til Flashscore.dk efter hans seneste medalje.

”Det hele, det spillede. Jeg sad bare og fokuserede på ikke at blive udskilt, og så havde jeg noget at skyde med til sidst”, kommer det fra en lykkelig Tobias Aagaard efter endnu en VM-medalje af den fineste karat.

Sidste års VM i Glasgow var ingen succes for Aagaard, der røg ud som den allerførste. Selvom det ikke det ikke fyldte så meget, så var der lidt revanchelyst i danskeren.

”Det var bare om at holde mit fokus. Det var hårdt, men det kunne jeg også se, at det var for de andre”.

Efter finalen i omnium lørdag aften lyste selvtilliden ikke ud af danskeren, der også indrømmer, at lørdag aften var en tung en af slagsen.

”Det er bare med at blive ved med at prøve og så starte forfra.. Det var ikke så rart i går på hotellet, og jeg var lidt slukket. Men jeg tog chancen, og det lykkedes jo”, fortæller danskeren.

Året 2024 har i den grad været et gennembrud for 22-årige Aagaard. Det anerkender han også selv, selvom han ikke nødvendigvis ved, hvad han gør anderledes i forhold til tidligere.

”Det har været meget specielt. Jeg føler, jeg er kommet lidt bagfra. Marginalerne har været på min side, for jeg synes ikke, at jeg har gjort så meget anderledes”.

”Jeg skal nok have lidt mere fokus på landevejen næste år. Man kan også bare se til omnium, at dem der var gode der, de er også gode på landevejen. Så det handler om at lave en langsigtet plan", kommer det fra den trefoldige medaljetager, der også har fremtiden på plads.

”Det bliver meldt ud snarest”, kommer det med et stort grin fra Tobias Aagaard, der kan bringe to guldmedaljer, en sølvmedalje, og dermed altså også to regnbuefarvede trøjer med hjem efter VM i Ballerup. Det betyder dog ikke umiddelbart en tilbygning hjemme i Aagaard-hjemmet.

”Jeg skal nok finde plads til det hele”.