Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk mixeddouble spiller sig i kvartfinalen ved stor turnering: Axelsen ude

Ritzau
Dansk mixeddouble spiller sig i kvartfinalen ved stor turnering: Axelsen ude
Dansk mixeddouble spiller sig i kvartfinalen ved stor turnering: Axelsen udeYANG LEIXINHUA/Xinhua via AFP
Den danske mixeddouble med Amalie Magelund og Jesper Toft er klar til kvartfinalen ved den prestigefulde badmintonturnering China Open.

Det står klart, efter at det danske par i ottendedelsfinalen natten til torsdag dansk tid besejrede det malaysiske par Lai Pei Jing og Tan Kian Meng.

Sejren blev sikret i to sæt på 36 minutter. Cifrene lød på 21-18, 21-18.

Danskerne var på forhånd svagt undertippede i nattens opgør.

Magelund og Toft indtager en placering som nummer 38 på Det Internationale Badmintonforbunds verdensrangliste, mens det malaysiske par er helt oppe som nummer 7. De to par havde ikke mødt hinanden før.

Tidligt torsdag morgen dansk tid var den danske mixeddouble med Christine Busch og Mads Vestergaard også i aktion. De spillede ottendedelsfinale mod det kinesiske par Zhang Chi og Cheng Xing.

Det lykkedes dog ikke for Busch og Vestergaard at sikre endnu en dansk sejr.

De to første sæt i den kamp var ellers helt tætte og endte 22-20 og 21-19 i henholdsvis kinesisk og dansk favør. Sidste sæt var mere ensidigt og endte 21-9 til Zhang Chi og Cheng Xing

Danmarks dobbelte OL-guldvinder Viktor Axelsen røg onsdag overraskende tidligt ud af Super 1000-turneringen i Kina.

Axelsen havde kort forinden ellers vundet Hong Kong Open med en finalesejr over kinesiske Lan Xi Lei. Onsdag stod Axelsen over for den kinesiske spiller igen i første runde ved China Open, og her blev det altså til et nederlag.