Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk scoring og assist gav sejr: Ehlers hjælper Jets til sejr efter forlængelse

Ritzau
27-årige Nikolaj Ehlers har spillet i Winnipeg Jets siden 2015. Inden det har han tørnet ud for blandt andre EHC Biel og Halifax Mooseheads.
27-årige Nikolaj Ehlers har spillet i Winnipeg Jets siden 2015. Inden det har han tørnet ud for blandt andre EHC Biel og Halifax Mooseheads. Profimedia
Den danske forward Nikolaj Ehlers gjorde lørdag aften sit til, at Winnipeg Jets kunne fejre en sejr i NHL.

Nikolaj Ehlers blev noteret for et mål, da holdet på udebane slog Nashville Predators med 3-2 efter forlængelse.

Han tog chancen fra venstre side og hamrede pucken i nettet til 1-1, da der var spillet seks minutter af anden periode.

Ehlers blev faktisk også noteret for en assist på sejrsmålet til 3-2, men hans indflydelse var dog begrænset, da han på egen banehalvdel skubbede pucken frem til Pierre-Luc Dubois, der sendte den videre til målscorer Neal Pionk.

Ehlers er nu noteret for 8 mål og 22 assister i sine 30 optrædener i denne sæson.

Winnipeg Jets ligger aktuelt til at klemme sig med i slutspillet.

Også Oliver Bjorkstrand kom på måltavlen sent lørdag, da han scorede til 3-4 for sin klub, Seattle Kraken. Det endte dog i nederlag på 4-6 til Edmonton Oilers.