Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansk assistent for Brian Priske forlader Sparta Prag: Bliver ny Sønderjyske-træner

Ritzau
Dansk assistent for Brian Priske forlader Sparta Prag: Skal være cheftræner i Sønderjyske
Dansk assistent for Brian Priske forlader Sparta Prag: Skal være cheftræner i SønderjyskeProfimedia
Thomas Nørgaard stopper som assistenttræner i Sparta Prag under cheftræner Brian Priske. Det oplyste den tjekkiske storklub på sin hjemmeside tidligere torsdag.

I stedet tiltræder han som cheftræner i Sønderjyske, der i sidste sæson rykkede ud af Superligaen.

Han har underskrevet en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2025, oplyser Sønderjyske på sin hjemmeside. Sportsdirektør Esben Hansen glæder sig over aftalen.

"Det er en træner, som vi havde et indgående kendskab til i forvejen, men han har også gjort et stærkt indtryk under de samtaler, vi har haft med ham", siger Esben Hansen og fortsætter:

- Vi er glade for, at vi efter en meget grundig ansættelsesproces har fået den kandidat, vi gerne vil have. Han har været vores førsteprioritet, og hele ledelsen er enige om, at han er den rigtige cheftræner for Sønderjyske Fodbold.

Thonas Nørgaard mener, at Sønderjyske har gang i et spændende projekt.

"Først og fremmest er det et projekt, hvor der er en klar strategi omkring, hvor man vil hen, og hvilken vej man vil gå. Det er en klub, hvor man i den seneste periode har fået for lidt ud af det potentiale, der er til stede."

"Der er en naturlig forventning om, at Sønderjyske Fodbold skal rykke op i 3F Superligaen, og den ambition og det projekt er både attraktivt og realistisk", siger Nørgaard.

Sønderjyske ligger ved vinterpausen nummer seks i den næstbedste fodboldrække med seks point op til andenpladsen, der udløser oprykning.

Den 40-årige Thomas Nørgaard rykkede til Sparta Prag i sommer og stoppede på det tidspunkt som træner for B93. Tidligere var han også cheftræner for Lyngby. Desuden har han en fortid i AB,