Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danske bueskytter åbner World Cup-sæson med holdsejr

De danske compound-skytter vandt over USA
De danske compound-skytter vandt over USAProfimedia
Det danske herrehold i bueskydningsdisciplinen compound fik en god start på World Cup-sæsonen.

Ved årets første World Cup-stævne vandt den danske trio med Tore Bjarnason, Mathias Fullerton og Stephan Hansen finalen i tyrkiske Antalya med en snæver sejr på 234-233 over USA.

Danmark var seedet som nummer to ved stævnet. På vej til triumfen blev Polen, Malaysia, Taiwan og de topseedede amerikanere besejret.

Alle de tre danske skytter skød ifølge Stephan Hansen "på ekstremt højt niveau", og sejren vækker stor glæde.

"Sådan en sejr gør det lidt lettere, når man går ind til det næste stævne. Så føler man, der er lidt ekstra at give af, fordi man har bevist, at man godt kan skyde sig til tops", siger den tidligere verdensmester til DR.

I den individuelle konkurrence i Antalya røg Stephan Hansen og Mathias Fullerton ud i tredje runde, mens Tore Bjarnason måtte kapitulere i første runde.

Næste World Cup-stævne er i Shanghai i maj.

Compound er ikke en OL-disciplin. Vil man til de olympiske lege skal man bruge en recurvebue.