Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danske Christoffer Bring falder ud af top-10 ved golfturnering på Mauritius

Ritzau
Her træner Christoffer Bring indendørs i Kokkedal.
Her træner Christoffer Bring indendørs i Kokkedal.Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Chancerne for en topplacering i Mauritius Open skrumpede gevaldigt for golfspilleren Christoffer Bring lørdag.

Den 24-årige dansker Christoffer Bring, der er i gang med sin blot anden turnering efter at have fået fast kort til DP World Tour, havde sin klart dårligste dag indtil videre.

Bring brugte 73 slag på at nå rundt på de 18 huller. Det svarer til et enkelt slag over banens par.

Fem bogeys inden for ni huller midt på runden spolerede hans dag.

Før søndagens finalerunde er Christoffer Bring på 11.-pladsen, som han deler med portugisiske Ricardo Gouveia. De er begge syv slag under par.

Bring kan endda ende med kun at blive næstbedste dansker. Landsmanden Niklas Nørgaard Møller halede en anelse ind ved at gå lørdagens runde i et slag under par. Samlet er han kun et slag dårligere end Bring - og lige efter i stillingen.

Mauritius Open føres af franskmanden Antoine Rozner, som er 14 slag under par i den samlede stilling.

Veteranen Thomas Bjørn klarede cuttet til weekendens runder, men han kæmper søndag for ikke at slutte sidst blandt de resterende spillere.

Bjørn har brugt 222 slag på turneringens tre første dage og er på en delt 68.-plads.

Spillerne dyster om en præmiepulje på cirka 7,5 millioner kroner.