Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danske ishockeykvinder rykker ned efter nyt VM-nederlag

Ritzau
De danske ishockeykvinder blevet overmatchet af Japan.
De danske ishockeykvinder blevet overmatchet af Japan.PATRICK SMITH/GETTY IMAGES NORTH AMERICA/Getty Images via AFP
Det danske kvindelandshold i ishockey tabte natten til onsdag 0-3 til Japan ved VM i ishockey i USA.

Dermed må Danmark vinke farvel til VM's øverste lag.

Remi Koyama bragte Japan på 1-0 i første periode, mens Suzaka Taka og Rui Ukita stod for de resterende mål i henholdsvis anden og tredje periode.

Med resultatet ender Danmark på sidstepladsen i gruppen. Det betyder, at landsholdskvinderne rykker ned i det andenbedste lag.

Da Kina på forhånd havde tabt til Tyskland, havde Danmark ellers chancen for fortsat at spille med, hvor det er sjovt, hvis det var blevet til en sejr over Japan.

I stedet bliver Japan i det bedste lag foran Danmark og Kina, som også rykker ned.

Danmark, der rykker ned med en samlet målscore på 4-12, vandt selv over Kina på straffeslag i den næstsidste kamp.

Tyskland vandt gruppen foran Sverige på andenpladsen.