Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danske Jens Stage scorer forgæves i Werder Bremen-nedtur mod Augsburg

Ritzau
Jens Stage er blevet fast mand hos Werder Bremen siden vinterpausen.
Jens Stage er blevet fast mand hos Werder Bremen siden vinterpausen.CHRISTOF STACHE/AFP
Det blev ikke til en sejr for Werder Bremen, selvom den danske midtbanespiller Jens Stage fik scoret.

Danske Jens Stage scorede lørdag sit andet sæsonmål i Bundesligaen for Werder Bremen.

Trods målet endte Bremen med at tabe holdets kamp mod Augsburg med 1-2 på udebane.

Bremen kom bagud efter kun seks minutters spil, inden Stage stod for udligningen ti minutter efter.

Backen Leonardo Bittencourt slog et indlæg fra højre side af banen og serverede bolden for danskeren, der let kunne heade bolden i mål.

Kort efter pausen bragte midtbanespilleren Arne Maier Augsburg foran.

Resultatet efterlader Bremen på tiendepladsen i tabellen med 30 point efter 23 kampe. Augsburg ligger på 13.-pladsen med tre point færre.

Stage scorede senest i starten af februar, hvor midtbanespilleren blev matchvinder mod Stuttgart. Han skiftede til Bremen fra FC København sidste sommer.

Hoffenheim spillede samtidig mod Mainz. Førstnævnte havde både Thomas Delaney og Kasper Dolberg i startopstillingen.

Delaney gjorde ikke meget væsen af sig og blev skiftet ud i pausen, mens Dolberg forlod banen efter en time. Hoffenheim tabte opgøret med 0-1.

Med nederlaget forbliver Hoffenheim på 16.-pladsen med 19 point. Holdet ligger dermed fortsat under nedrykningsstregen.

Hoffenheim ligger dog side om side med Stuttgart, der akkurat placerer sig over stregen.