Danske kommentarer efter Tysklands-sejr: Game planen med at gøre kampen sindssyg hård virkede
"Jeg er fandme glad for, vi holder ved og vinder til sidst. Vi har lidt mere energi. De spillede med mange af de samme spillere. Jeg tror, det er det, som afgør det."
"Det er jo nu, at de sjove kampe er, og det skal afgøres. Nu har vi vundet gruppen, og vi skal spille kvartfinale", siger Anne Mette Hansen til DR Sporten.
"Den her game plan med at gøre det sindssyg hårdt over 60 minutter virker mod et velforberedt tysk mandskab, der gerne spille med masser af fysik og vil løbe lige som os."
"Tyskland spiller en god kamp, og vi spiller en masse god håndbold. Vi bliver ved med at trykke på over 60 minutter. Det er et rigtig godt udgangspunkt for os frem mod kvartfinalen."
"Jeg synes, det var en hård, men super fed kamp. Jeg synes, at Tyskland kom og gav den fuld gas. Det var en rigtig slidesejr, men jeg er rigtig glad for sejren i dag."
"Der var bare generelt rigtig meget tryk på i kampen. Mange dueller, hård fight og mange udvisninger fra begge mandskaber", siger Østergaard til TV 2 Sport.