Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danske kvinder kunne lugte sensationen mod spanske verdensmestre i aftengyser

Flashscore
Danske kvinder kunne lugte sensationen mod spanske verdensmestre i aftengyser
Danske kvinder kunne lugte sensationen mod spanske verdensmestre i aftengyserProfimedia
Danmark førte 2-0 mod Spaniens verdensmestre med ca. et kvarter igen, men måtte til tage med 3-2 nederlag i EM-kvalifikationskampen tirsdag aften.

En 2-0-føring i anden halvleg var ikke nok til at sikre det danske kvindelandshold et overraskende point på udebane mod Spanien i EM-kvalifikationen.

Storfavoritterne slog nemlig hårdt igen og vendte slaget i de sidste 20 minutter. Pibekoncert blev vendt til oléråb på tilskuerpladserne på Tenerife, da verdensmestrene vandt 3-2.

Lucia Garcia blev den store helt, da hun scorede sejrsmålet to minutter inde i overtiden.

Danmark fik ellers en kanonstart og bragte sig i spidsen allerede efter fire minutter. Emma Snerle strøg til baglinjen og sendte bolden ind foran mål, hvor Janni Thomsen scorede med et velplaceret hovedstød.

Landstræner Andrée Jeglertz havde indstillet sit hold perfekt på opgaven, og spanierne havde langt større problemer end i den omvendte kamp i Vejle i fredags.

Verdensmestrene spillede ukoncentreret og uden sammenhæng i første halvleg. Når de endelig fik kæmpet sig ind i straffesparksfeltet, fik de ikke sat den danske målvogter Maja Bay på arbejde.

Spanierne havde ikke en eneste afslutning inden for målrammen i de første 45 minutter og blev sendt til pause med spredt piften fra tilskuerpladserne.

Spanien - Danmark - Spiller-karakterer
Spanien - Danmark - Spiller-karaktererFlashare

Kampen fortsatte efter samme skabelon efter pausen. Spaniernes boldovertag blev større, men førte ikke rigtigt til noget, før holdet fik foræret en gylden mulighed midt i halvlegen.

Den italienske dommer dømte et noget billigt straffespark, efter at bolden havde ramt den netop indskiftede Kathrine Kühl tilfældigt på hånden.

Mariona Caldentey sparkede til højre for Maja Bay, men den danske keeper var hurtigt nede og parerede forsøget.

Få minutter senere slog danskerne til i den anden ende. Amalie Vangsgaard snittede bolden videre til Janni Thomsen, der fik frit løb og udplacerede den spanske målvogter.

Uheldigvis for danskerne nåede de spanske frustrationer ikke at sætte sig. Kort efter reducerede Irene Paredes efter hjørnespark, og yderligere tre minutter senere gentog hun kunststykket.

Derfra drev angrebsbølgerne ned mod det danske mål, og de danske spillere kæmpede hårdt for at forsvare det ene point. Men til sidst gik det galt, da Lucia Garcia prikkede bolden i nettet.

Trods nederlaget er Danmark fortsat på andenpladsen i gruppen to point foran Belgien og fem foran Tjekkiet. De to bedste går videre til EM.

Danmark spiller sine sidste kvalifikationskampe midt i juli.