Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danske Mikkel Honoré vinder bjergkonkurrencen i Tour Down Under

Ritzau
Danske Mikkel Honoré bliver hyldet som vinder af bjergkonkurrencen i Tour Down Under.
Danske Mikkel Honoré bliver hyldet som vinder af bjergkonkurrencen i Tour Down Under.BRENTON EDWARDS/AFP
Mikkel Honoré fik en ærgerlig start på løbet i Australien, men nu kan han kalde sig vinder af bjergkonkurrencen.

Den danske cykelrytter Mikkel Honoré vinder bjergkonkurrencen i Tour Down Under. Det står klart efter femte og sidste etape af det australske løb.

Løbet er årets første større etapeløb - endda danskerens debut for det amerikanske EF-hold efter skiftet fra Quick-Step.

Mikkel Honoré styrtede to gange på prologen i Tour Down Under tirsdag, men på sin fødselsdag lørdag leverede han flot, og han kørte sig i løbets bjergtrøje.

Det er et flot comeback, den nu 26-årige dansker har lavet i det australske løb, der sluttede søndag med en kuperet etape over små 113 kilometer til Mount Lofty.

Australske Jay Vine vinder løbet, og det til trods for, at han måtte se sig slået på sidste etape i en sprint af Simon Yates.

Asbjørn Hellemose slutter bedst af de tre danskere i løbet på 55.-pladsen.

Julius Johansen og Mikkel Honoré slutter som henholdsvis nummer 83 og 84 i klassementet.