Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danske Mikkel Michelsen vinder EM i speedway for tredje gang

Ritzau
Danske Mikkel Michelsen vinder EM i speedway for tredje gang
Danske Mikkel Michelsen vinder EM i speedway for tredje gangFrank Cilius/Ritzau Scanpix
Det kunne næsten kun ende med dansk EM-guld, da sidste afdeling af EM i speedway fredag aften blev kørt i Tjekkiet.

På forhånd var det tæt mellem Mikkel Michelsen og Leon Madsen, men Michelsen holdt fast i sin førsteplads i den tjekkiske by Pardubice og tog guldet med hjem.

Det er tredje gang i karrieren, at Michelsen vinder EM-guld. Det er han ifølge turneringsarrangøren den første i historien, som formår.

Samtidig udløser EM-sejren en plads i næste års VM-serie.

Michelsen sikrede sig pladsen på EM-podiets øverste trin i heat nummer 11, som danskeren vandt efter formidabel kørsel.

Nogen stor danskerdag blev det imidlertid ikke.

Polakkerne Janusz Kolodziej og Dominik Kubera blev henholdsvis nummer et og to, mens Madsen og Michelsen fulgte efter.

Leon Madsen holdt fast i sin samlede andenplads, mens Kolodziej med to point færre tog bronze. Madsen vandt i den forgangne weekend VM-afdelingen i Vojens og er med sin syvendeplads den bedst placeret dansker i den stilling.

For at blive direkte kvalificeret til næste års VM-serie kræver det en plads blandt de bedste syv kørere.