Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danske roere skal jagte OL-billetter i B-finaler ved VM

Ritzau
Danske roere skal jagte OL-billetter i B-finaler ved VM
Danske roere skal jagte OL-billetter i B-finaler ved VMProfimedia
Danskerne ved VM i roning havde torsdag mulighed for at booke flere finalepladser og OL-billetter, men succesen udeblev i Beograd.

Størst forventninger var der til kvindernes firer uden styrmand, der blev nummer fire ved EM i maj.

Men trods en god afslutning sluttede båden med Astrid Steensberg, Frida Sanggaard, Marie Johannesen og Julie Poulsen som nummer fire i sin semifinale og var reelt aldrig tæt på den krævede tredjeplads.

Kvartetten missede dermed A-finalen ved VM, men kan stadig booke en dansk plads i disciplinen ved OL i Paris næste sommer. Det kræver en sejr i B-finalen.

Kravet er det samme til herrernes firer, der også var i vandet torsdag.

Her blev det dog til en sjette- og sidsteplads i semifinalen, hvor en sejr i B-finalen ikke virker helt så realistisk som hos kvinderne.

Duoen Frederic Vystavel og Joachim Sutton, der overraskende vandt OL-bronze i 2021, skal ligeledes forsøge at booke en dansk OL-plads i en B-finale.

Torsdag blev duoen nummer seks og sidst i sin semifinale, og nu er OL-kravet mindst en femteplads i B-finalen.