Danske tårer af bronze: Ubeskriveligt at vinde OL-medalje

Danmark dominerede den olympiske håndboldturnering på kvindesiden i næsten et årti fra 1996 til 2004 med tre gange guld.

Flere af de nuværende landsholdsspillere voksede op og drømte om, at de en dag kunne opnå det samme.

En af dem er den 34-årige keeper Sandra Toft, der har ventet hele karrieren på at opleve et OL. Og lørdag fik hun tilmed den medalje, hun drømte om, selv om den var af bronze.

"Jeg har store følelser indeni. Glæde og stolthed over at tage en medalje til Danmark igen. 20 år er lang tid", siger Sandra Toft. "Jeg så det gamle landshold vinde guld, da jeg var et lille barn. Det var min største drøm, da jeg var lille", fortæller hun.

Keeperen leverede som sædvanlig en stærk præstation, da Danmark i lørdagens bronzekamp slog Sverige med 30-25.

Holdkammeraten Louise Burgaard er den eneste i den danske OL-trup, der før afrejsen til Frankrig havde deltaget i et OL før.

For 12 år siden var hun med, da Danmark blev ekspederet hurtigt hjem fra London. Bronzen i Paris er derfor også helt speciel.

"Jeg kan næsten ikke beskrive det. Vi har vundet bronze en del gange til andre slutrunder, men OL er bare det største."

"Jeg kan godt mærke min krop efter et langt OL. Man skal holde sammen på sig selv, og derfor rammer det endnu hårdere nu, hvor man kan sænke skulderne", siger Burgaard.

Hun fortæller, at smerter i akillessenen har hæmmet hendes spil. I bronzekampen mod Sverige fik den et nyt riv i slutningen af første halvleg, så den skal scannes.

Efter ferien skifter hun til Odense Håndbold, og hun håber, at klubben har forståelse for, at det har betydet meget for hende at spille OL.

"Jeg er ked af det på min og Odenses vegne, at jeg skal starte sådan i en ny klub. Det er ikke den optimale måde at komme ind i en klub, som jeg glæder mig til at starte i", siger hun.