Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danske verdensmestre skuffer i toerkajak

Danske verdensmestre skuffer i toerkajak
Danske verdensmestre skuffer i toerkajakProfimedia
Emma Aastrand Jørgensen og Frederikke Hauge Matthiesen missede i første omgang semifinale i toerkajak.

Emma Aastrand Jørgensen og Frederikke Hauge Matthiesen skuffede, da de tirsdag middag tog hul på OL i 500 meter toerkajak.

De sluttede på en tredjeplads i det indledende heat, og da kun de to bedste avancerede til semifinalerne, skal den danske duo ud i et opsamlingsheat i jagten på avancement.

Kvartfinalen, som det også kaldes, afvikles tirsdag klokken 14.10.

Danskerne fik en skidt start og var aldrig i nærheden af at slutte blandt de to bedste.

Mod slutningen opgav de at jagte de førende og sparede på kræfterne til det kommende heat.

Danskerne brugte 1 minut og 45,02 sekunder og var mere end 3,5 sekunder efter de sejrende tyskere og 2,32 sekunder fra kineserne på andenpladsen.

Der er store forventningerne til Emma Aastrand Jørgensen og Frederikke Hauge Matthiesen, da de både er forsvarende verdens- og europamestre, men det kunne de ikke leve op til ved første lejlighed.

Aastrand har tidligere hentet medalje til Danmark ved OL. Hun havde sølv med hjem fra Rio i 2016 og to bronzemedaljer fra Tokyo i 2021, alle gange i enerkajak.