Dansker er færdig efter semifinalen ved VM i svømning
Danskeren blev nummer seks i sit semifinaleheat og samlet nummer 12 ud af de 16 semifinalister.
24,80 sekunder var danskeren om at tilbagelægge de 50 meter i vandet. Det var hurtigere, end det indledende heat lørdag morgen, hvor Julie Kepps tid lød på 24,97 sekunder.
Danskeren skulle dog have svømmer 0,08 sekunder hurtigere, hvis det skulle være blevet til en finaleplads.
Den svenske stjerne Sarah Sjöström var ligesom i det indledende heat hurtigst af alle i semifinalen, da hun svømmede sig i finalen i tiden 23,90 sekunder.
Svenskeren har vundet guld på distancen ved de seneste to verdensmesterskaber.
Julie Kepp vandt i december bronze på 50 meter fri ved EM på kortbane.
Inden VM-stævnet sagde Julie Kepp, at hendes deltagelse var en del af forberedelsen mod sommerens OL i Paris.
"VM skal give mig indsigt i, hvordan jeg svømmer den hurtigst mulige 50 meter fri til sommer, og det er det primære mål for min deltagelse", sagde Julie Kepp Jensen til Svøm Danmark før VM.
Danmark hentede torsdag en medalje ved VM, da Helena Rosendahl Bach svømmede sig til sølv i 200 meter butterfly.
VM slutter søndag.