Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansker henter svømmeguld på EM's sidste dag

Ritzau
Helena Rosendahl Bach tog guld søndag.
Helena Rosendahl Bach tog guld søndag.AFP
Svømmeren Helena Rosendahl Bach vandt søndag guld til Danmark ved EM på langbane i Beograd.

Det skete på stævnets sidste dag i disciplinen 200 meter butterfly.

Rosendahl Bach havde kvalificeret sig til finalen i bedste tid og levede op til dette i finalen.

Her vandt danskeren i tiden 2 minutter og 7,88 sekunder. Bosnieren Lana Pudar var 0,27 sekunder langsommere på andenpladsen. Ungareren Boglarka Kapas tog bronze.

Dermed er Danmark oppe på fire medaljer ved EM.

Clara Rybak-Andersen fik sølv i 200 meter bryst, Julie Kepp hentede bronze på 50 meter fri, og kvindernes holdkap i 4 x 100 meter fri svømmede sig til sølv.

Tidligere søndag aften havde Schastine Tabor svømmet finale i 50 meter bryst og havde svært ved at gøre sig gældende.

Hun sluttede sidst af de otte deltagere i tiden 31,48 sekunder efter at have kvalificeret sig i femtebedste tid.

Polske Dominika Sztandera vandt guld i tiden 30,55 sekunder foran finske Veera Kivirinta og svenske Olivia Klint Ipsa.

Senere søndag aften skal både mændenes og kvindernes holdkap svømme finale i 4 x 100 meter medley.