Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dansker leverede en af de flotteste redninger i søndagens Champions League-runde

Sandra Toft i Golden League-kampen mod Holland i september 2022.
Sandra Toft i Golden League-kampen mod Holland i september 2022.Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Sandra Toft var søndag med sin ungarske klub Győr i Frankrig for at spille et vigtigt opgør i den mest prestigefyldte klubturnering.

I kvindernes Champions League blev der søndag spillet topkamp i Gruppe B, hvor franske Metz tog imod Győr.

Den danske målvogter Sandra Toft tørner ud for det ungarske storhold, og hun spillede en glimrende kamp mod Metz. Selvom Toft storspillede, så tabte Győr dog stadig kampen med 29-28.

Sandra Toft lavede mange strålende redninger, og det er hun nu blevet belønnet for. EHF har nemlig kåret de fem flotteste redninger, og her er der blandt andet fundet plads til Odense-keeperen Martina Thörn og den danske landsholdskeeper Sandra Toft.

Toft afværgede et skud helt ude ved stolpen fra landsholdskollegaen Kristina Jørgensen, da hun og resten af Györ-holdet tabte i Frankrig.

Metz ligger nummer et i Gruppe B, mens Sandra Toft og Györ ligger nummer to.

Györ skal den 5. februar møde tyrkiske Kastamonu i næste Champions League-opgør.