Danskere i Club Brügge får ny norsk træner: Skifter fra Standard Liege
Dermed bliver han også træner for holdet to danskere Casper Nielsen og Andreas Skov Olsen.
Club Brügge bekræfter selv på sin hjemmeside, at Deila bliver deres nye cheftræner, og skriver, at klubberne blev enige om aftalen torsdag.
Standard Liege oplyser, at Brügge-ledelsen tog kontakt onsdag og informerede om, at den var villig til at betale den nødvendige kompensation for at frigive Deila.
Deila tager over for Rik de Mil, der har været midlertidig træner, efter cheftræner Scott Parker blev fyret i marts. Han tager Efrain Juarez med sig som assistenttræner.
Tidligere torsdag erfarede den belgiske avis Het Laatste Nieuws og DH Sport, at Deila var færdig i klubben, efter at klubben aflyste eftermiddagens pressemøde med deres norske træner.
"Ronny Deila (47) er ikke længere træner for Standard. Den norske træner har netop annonceret sin øjeblikkelige afgang fra Standard. Der er nu intet i vejen for en transfer til Club Brugge,« skrev Het Laatste Nieuws.