David Nielsen får skrækkelig debut som Lillestrøm-træner
David Nielsen fik ikke den debut han havde drømt om som Lillestrøm-træner, da holdet tabte 2-0 ude til KFUM Oslo i Ekeberg.
Efter et klodset straffespark efter 65 minutter gjorde Robin Rasch det til 1-0 til hjemmeholdet. Og det gjorde bestemt ikke tingene bedre at Félix Vá i samme situation blev tildelt et rødt kort efter at have modtaget sit andet gule kort.
Lillestrøm var ikke i stand til at slå tilbage herefter, og i stedet kunne Johannes Nuñez punktere kampen med et smukt langskud to minutter før tid.
Krisen kradser alvorligt i Lillestrøm, der nu er uden sejr i syv kampe og har tabt de seks af dem.
David Nielsens mandskab ligger næstsidst i Eliteserien med 20 points for 21 kampe.