Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

De første meldinger holdt ikke stik: Atsu savnes stadig efter jordskælv i Tyrkiet

Svend Bertil Frandsen
Atsu savnes stadig i Tyrkiet
Atsu savnes stadig i TyrkietProfimedia
I mandags rapporterede nyhedsbureauerne AFP og Reuters, at den ghanesiske fodboldspiller Christian Atsu var fundet i live efter at have været fanget under murbrokkerne i Tyrkiet efter jordskælvene. Men nu siger forskellige personer med tæt tilknytning til Atsu, at han alligevel ikke er blevet fundet.

"Jeg har en god nyhed. Jeg har netop fået at vide, at Christian Atsu er blevet fundet", havde den ghanesiske journalist og diplomat Francisca Ashietey-Odunton i mandags sagt til Asaase Radio ifølge AFP.

Hatayspor har hjemstavn i provinsen Hatay, der ligger i den sydlige del af Tyrkiet. Af den grund skulle angriberen have befundet sig tæt på jordskælvets epicentrum.

Men nu siger Hatayspor's læge, Gürbey Kahveci, at Atsu alligevel ikke er blevet fundet. Kahveci har sagt til den tykiske avis Hurriyet Turkey, at "at da vi hørte nyheden om, at han var blevet indlagt på Dortyol Hospitalet, tog vi med det samme afsted, og søgte efter ham uden at kunne finde ham. Så i øjeblikket må vi konstatere, at Savut Taner (klubbens sportsdirektør) og Christian Atsu ikke blev fundet mandag aften".

Volkan Demirel, direktør i Hatayspor, siger også nu, at den 31-årige stadig ikke er blevet lokaliseret. "Der er ingen information om, hvor han er," sagde Demirel til Reuters.

Atsus agent Nana Sechere siger også, at der ikke er noget nyt om Atsu. "Efter gårsdagens opdatering fra klubben om, at Christian var blevet trukket ud i live, mangler vi endnu at bekræfte Christians opholdssted," skriver Sechere på Twitter.

Den 31-årige ghaneser scorede sit første mål for klubben, dagen før jordskælvet ramte i en kamp mod Kasimpasa, der endte 1-0. Målet blev sat ind direkte på frispark i kampens tillægstid.

Mellem 2013 og 2017 tilbragte han fire sæsoner i Premier League, hvor han var på kontrakt i Chelsea uden at få debut for førsteholdet.

I stedet har han været udlejet til en række andre klubber, inden han skrev under på en permanent aftale med Newcastle i 2017.

Både Chelsea og Newcastle udsendte mandag støttehilsener på de sociale medier, da hans skæbne endnu var ukendt.