Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

De har vundet prisen som bedste unge spiller ved VM - Hvad skete der efterfølgende?

Ali Pollock
Kylian Mbappé ved VM-finalen i 2018.
Kylian Mbappé ved VM-finalen i 2018.Profimedia
Prisen for den bedste unge spiller ved VM bliver uddelt til alle slutrunder. Det er ikke til at vide, hvem der vinder den ved VM i Qatar, men her kan du se dem, der tidligere har vundet prisen.

Det er en enormt prestigefyldt pris at løbe afsted med, hvis man bliver kåret som den bedste unge spiller ved en VM-slutrunde.

Flashscore har kigget nærmere på, hvem der tidligere er blev kåret til den bedste spiller under 21 år ved turneringen.

1958 – Pelé

Den legendariske brasilianer Pelé er den yngste spiller, der nogensinde har vundet prisen. I en alder af bare 17 år var Pele med til at vinde VM for Brasilien for første gang.

Brasilianeren endte med at score 643 mål i 656 kampe for Santos, mens han også blev rekordholder for sit land med svimlende 77 mål i 92 kampe.

Det er dog værd at holde øje med Neymar ved slutrunden i Qatar, da han blot er to mål efter legenden Pelé og derfor meget vel kan blive Brasiliens nye rekordholder.

1962 – Florian Albert

Måske et mindre kendt navn er Florian Albert. Den ungarske spiller blev delt topscorer i 1962 med fire mål i en alder af kun 20 år. Angriberen spillede for et ungarsk hold, der blev slået ud i kvartfinalen. Albert spillede gennem hele sin klubkarriere for Ferencvaros i hjemlandet.

Florian Albert vandt Ballon d'Or i 1967 foran blandt andre Bobby Charlton. Topspilleren fortsatte med at arbejde for Ferencvaros efter sin aktive karriere, og i 2007 valgte klubben at opkalde deres stadion efter ham.

1966 – Franz Beckenbauer

Franz Beckenbauer er muligvis en af de største legender i Tyskland. Han spillede 396 Bundesliga-kampe for Bayern München. Forsvarsspilleren vandt ligaen fire gange, samt tre europacupper og et verdensmesterskab i 1974. I 1966 blev Vesttyskland nummer to ved VM, men Beckenbauer blev kåret som den bedste unge spiller ved slutrunden

Han spillede sine sidste år af karrieren i USA for New York Cosmos, inden han blev manager for det tyske landshold, der havde til opgave at vinde VM i 1990. ”Der Kaiser”s status i Tyskland steg derfor yderligere, da det lykkedes ham at blive verdensmester igen i 1990. Herefter indtog han rollen som cheftræner i Bayern München, hvor han vandt endnu en Bundesliga-titel og UEFA Cuppen.

1970 – Teofilo Cubillas

Den peruvianske offensive midtbanespiller vandt prisen i en alder af 21 år efter sine præstationer ved verdensmesterskabet i 1970. Peru nåede til ottendedelsfinalen, hvor de blev slået ud af de efterfølgende vindere fra Brasilien.

Cubillas scorede fem mål i fire kampe, hvor nogle af målene blev scoret mod Brasilien og Vesttyskland.

Han er blevet kåret til Perus største spiller nogensinde i en IFFHS (International Federation of Football History and Statistics) meningsmåling og er én af ​​kun tre spillere, der har scoret fem mål eller flere ved tre forskellige verdensmesterskaber (sammen med Thomas Muller og Miroslav Klose).

1974 - Wladyslaw Zmuda

Zmuda var en del af det polske hold, der blev nummer tre ved verdensmesterskaberne i 1974 og 1982, og blev kåret som den bedste unge spiller på kun 20 år. Forsvarsspilleren er den spiller, der har fjerde flest optrædener i ved med 21 kampe spillet på tværs af fire verdensmesterskaber.

Zmuda tilbragte størstedelen af ​​sin karriere i Polen. Han drog dog til Italien og spillede for Hellas Verona og Cremonese. Derudover var han også et smut i USA og spille for New York Cosmos.

1978 – Antonio Cabrini

Venstrebacken var den bedste unge spiller i 1978 efter at have hjulpet Italien til en fjerdeplads. Cabrini fortsatte med at have en fremragende international karriere. Han spillede 73 gange for italienerne og vandt VM i 1982. Han udmærkede sig også på klubniveau hos Juventus, hvor han var med til at vinde det italienske mesterskab seks gange samt to italienske pokaler og en UEFA Cup.

1982 – Manuel Amoros

Endnu en forsvarsspiller vandt prisen i 1982. Efter en flot turnering med Frankrig, vandt Manuel Amoros titlen som bedste unge spiller, da han og Frankrig sluttede på fjerdepladsen. I modsætning til Cabrini, kom Amoros ikke til at vinde VM i løbet af sin karriere. Han spillede dog 82 kampe for Frankrig og scorede et mål. Han havde også en god karriere på klubniveau, hvor han mest spillede for AS Monaco, men også Marseille og Olympique Lyon.

1986 – Enzo Scifo

Den eneste belgiske spiller, der nogensinde har vundet prisen, er Enzo Scifo. Han spillede offensiv midtbanespiller og hjalp Belgien til at nå semifinalerne. Også han sluttede på fjerdepladsen med Belgien.

Han tilbragte størstedelen af ​​sin karriere i Belgien og Frankrig, hvor han spillede for Anderlecht, hvor han var med til at vinde ligaen fire gange. Scifo havde også ophold i Italien hos Inter og Torino, før han trak sig tilbage i 2001.

1990 – Robert Prosinecki

Prosinecki repræsenterede Jugoslavien ved verdensmesterskabet i 1990, inden han spillede for Kroatien. Han vandt prisen for sine præstationer, hvor Jugoslavien nåede kvartfinalen. På trods af, at han aldrig rigtigt slog igennem i sin klubkarriere, nåede Prosinecki at spille for både Real Madrid og FC Barcelona samt Portsmouth. Imponerende nok spillede han for hele 13 klubber gennem sin karriere og to landshold.

1994 – Marc Overmars

I 1994 blev Overmars kåret til turneringens unge spiller, da Holland nåede kvartfinalen. Hollænderen scorede ikke, men producerede dog to assists. Kantspilleren havde en fantastisk karriere for klub og land, hvor han spillede for Ajax, Arsenal og Barcelona.

Hans karriere på landsholdet varede 11 år, hvor han spillede 86 gange og deltog ved to verdensmesterskaber og to EM-slutrunder, før han trak sig fra international fodbold i 2004.

1998 – Michael Owen

Michael Owen var en af ​​stjernerne ved verdensmesterskabet i 1998, da England nåede ottendedelsfinalen. Han scorede to mål i en alder af kun 18 år og havde en fantastisk karriere i engelsk fodbold, der desværre var præget af skader.

I 2001 vandt han Ballon d'Or, og han endte med at score 150 Premier League-mål, hvilket putter ham på en tiendeplads på listen over topscorer.

2002 – Landon Donovan

Den eneste amerikaner, der nogensinde har vundet prisen, blev Donovan udnævnt til bedste unge spiller ved VM 2002 i en alder af 20 år. Han spillede kun tre kampe ved VM med USA ved VM i 2002, men det var nok til at give ham prisen.

Han havde stor succes i MLS med LA Galaxy, hvor han blev klubbens alletiders topscorer, før han tog på mindre succesfulde ophold i Europa hos Bayern München og Everton.

Landon Donovan blev også USA's mest scorende spiller gennem tiderne med 57 mål. En førsteplads, han nu deler med den amerikanske legende Clint Dempsey.

2006 – Lukas Podolski

Podolski er en af tre tyskere, der har opnået den kåring. Tyskeren med de polske rødder nåede dog ikke Beckenbauers højder, selvom han var ekstraordinært god. Han havde stadig en fantastisk karriere, idet han spillede for storklubberne Bayern München og Arsenal, mens han nok var mest succesfuld i FC Köln, hvor han scorede 86 mål i 181 kampe i alle turneringer.

Den nu 37-årige tysker er stadig aktiv og spiller i den polske klub Gornik Zabrze.

2010 – Thomas Müller

Thomas Müller blev efter slutrunden i 2010 en ekstremt vigtig figur i både Bayern Münchens og Tysklands trup. I dag er den uortodokse tysker stadig en vigtig brik for både klub og land.

Han har spillet 118 kampe for sit landshold og scoret 44 mål. Imponerende er det også, at han er en af de spillere, der har uhyre mange store trofæer. Han kan nemlig skrive 11 Bundesliga-titler, to Champions League-titler, et VM og seks tyske pokaler på CV’et.

Han bliver uden tvivl en vital del af den tyske trup i Qatar denne vinter.

2014 – Paul Pogba

Fortællingen om Pogba er en mærkelig en af slagsen. En spiller med et enormt potentiale, som kun i glimt er blevet forløst.

Som 21-årig blev han kåret til VM-turneringens bedste unge spiller i 2014, men da han vendte tilbage til Manchester United i 2016, begyndte hans niveau at dale. Han er aldrig rigtig kommet tilbage til det niveau, han viste i Italien.

Franskmanden har endnu ikke spillet i denne sæson efter at have lidt en alvorlig skade i sommer og vil gå glip af VM i 2022.

2018 – Kylian Mbappé

Den seneste vinder af prisen er Kylian Mbappe. Franskmanden er stadig kun 23 år gammel og han beviser gang på gang, at han - sammen med Erling Haaland - er i spil til at blive en af de bedste i verden.

Mbappe har allerede scoret 28 mål for Frankrig, hvilket placerer ham på en tiendeplads på deres all-time topscorerliste. Mere bemærkelsesværdigt er, at han allerede er over halvvejs mod Thierry Henry på førstepladsen med 51 mål.