Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dejan Kulusevski opfordrer til fælles svensk front i jagt på succes. Tonen er for negativ

Flashscore
Dejan Kulusevski (nr. 21) i kamp mod Albanien
Dejan Kulusevski (nr. 21) i kamp mod AlbanienPhoto by Linnea Rheborg / GETTY IMAGES EUROPE / Getty Images via AFP
Jon Dahl Tomasson indkasserede sin første sejr efter at holde nullet mod Albanien under mandag aftens kamp. Det var en vigtig sejr for holdet, og ifølge Tomasson skyldtes det delvist, at spillerne begyndte at tage mere ansvar for spillet.

Inden kampen mod Albanien var det hverken Tomasson eller landsholdsanfører Victor Lindelöf, der tog initiativ til at samle holdet for nogle ord, men det var Dejan Kulusevski, der tog til orde. En handling, der blev hyldet af både holdkammerater og trænerstaben.

"Det var meget, meget godt. Det er godt, at vi involverer flere spillere, der tager ansvar", siger Lindelöf i følge det svenske medie Expressen om Kulusevskis initiativ.

På pressekonferencen efter kampen fremhævede Tomasson vigtigheden af spillere, der tager ansvar og viser lederskab på banen. Kulusevski selv reflekterede over holdets tidligere utilstrækkelige præstationer og understregede behovet for at handle som en enhed på banen.

"Vi har ikke været gode nok. Vi har ikke beskyttet hinanden og spillet som en familie", lyder det fra Kulusevski der understregede vigtigheden af ikke kun at tale, men også handle på banen for at vinde kampe.

Kulusevski, der til dagligt spiller for Tottenham, roste også sin træner og hentede inspiration fra ham før kampen. Han fremhævede, at en stor del af det, han sagde til holdet, kom fra træneren, og at det var fordi han var enig i trænerens synspunkter.

Efter kampen udtrykte Kulusevski også skuffelse over det lave antal tilskuere og opfordrede til mere støtte fra fansene og en mere positiv indstilling fra medierne.

"Vi kan også gøre mere for fansene, så vi bliver et. Det samme med medierne også, at vi ikke konstant kritiserer hinanden og overdriver alle situationer, fordi det er populært at klage. Vi kan tale på en meget mere respektfuld måde og respektere hinanden bedre, synes jeg. Det er for negativt", fortæller Kulusevski og understreger at positivitet og fællesskab er vigtige for at holdet skal lykkes.

Inden kommende kampe håber Kulusevski, at holdet kan fortsætte med at vinde, og at både fans og medier kan støtte holdet på en mere konstruktiv måde for at skabe et stærkere fællesskab om det svenske landshold.