Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Den firedobbelte Tour de France-vinder Chris Froome skal køre Tjekkiet Rundt

czechtour.com
Chris Froome vil deltage i Tjekkiet Rundt
Chris Froome vil deltage i Tjekkiet Rundtczechtour.com
En af de mest berømte ryttere i cykelsportens historie, Chris Froome (38), skal køre Tjekkiet Rundt, det største etapeløb i Tjekkiet. Den britiske rytter skal køre løbet der afvikles fra 27. til den 30. juli med Team Israel - Premier Tech.

Chris Froome har sejret fire gange i Tour de France og har to gange domineret de to andre Grand Tours - Vueltaen og Giro d'Italia.

"Det er en fantastisk nyhed, Chris er et cykelikon, og hans deltagelse i Tjekkiet Rundt, er en unik mulighed for vores fans til at se ham i Tjekkiet," siger løbsdirektør Leopold König, Froomes tidligere holdkammerat på det hedengangne Team Sky.

"Jeg ser virkelig frem til at køre i Tjekkiet for første gang i Tjekkiet Rundt. Det er dejligt at gense min tidligere holdkammerat Leo König, som vandt Tour de France med mig i 2015, og at se det løb, han styrer nu. Jeg har haft en god træningsoptakt, og jeg er klar til at starte den anden del af sæsonen med fire hårde dage", siger Chris Froome.

Det tjekkiske løb vil byde på stor konkurrence i år med tre World Tour-hold blandt de 21 hold på startlisten: BORA - hansgrohe, Intermarché - Circus - Wanty og Jumbo-Visma.  Rytterne har fire hårde dage foran sig, og kongeetapen er planlagt til lørdag, hvor rytterne skal klatre næsten 3.500 højdemeter.

Tjekkiet Rundt 2023

1. etape - 27. juli: Prostějov - Uničov, 165 km / 2.217 højdemeter

2. etape - 28. juli: Olomouc - Pustevny, 167,5 km / 2.840 højdemeter

3. etape - 29. juli: Moravská Třebová - Červenohorské sedlo, 161,5 km / 3.404 højdemeter

4. etape - 30. juli: Šumperk - Šternberk, 176,2 km / 2.982 højdemeter